| Gotland
1. - 8 juli 2001. Det følgende referat er skrevet ud fra mine egne notater og indtryk suppleret med enkelte iagttagelser fra de andre deltagere på turen med Østjysk Biologisk Forening.
Søndag den 1. juli Hele 29 deltagere var med på turen - som sædvanligt en broget flok med interesser indenfor de fleste grene af biologi, geografi, geologi og kulturhistorie. Vejret under hele turen var med os med næsten skyfrit, stille vejr og temperaturer over 25 grader. Vi skulle køre over Fyn, passere Storebælts- og Øresundsbroen og tværs gennem det sydlige Sverige til det første overnatningssted nær Kalmar. Der blev flittigt botaniseret og set på fugle under de korte ophold på rastepladser og netop ankommet til Sverige blev den første fremmede art, Ungarsk Vikke, noteret ved Skånegårdens Rasteplads ved Øresundsbroen. Vandrehjemmet Kolbodagården syd for Kalmar var et fortrinligt valg af overnatningssted med udsigt fra vinduerne over strandenge ved Østersøen med Kantbælg og Samel, og med Stribet Torskemund som ukrudt rundt omkring vandrehjemmet. Mandag den 2. juli Vi forlod Kolbodagården og kørte nordpå til Oscarshamn, hvorfra sejlturen til Visby på Gotland foregik i et pragtfuld vejr med næsten havblik. Det var pragtfuld at se Gotland dukke op i horisonten med de op til 50 m høje lodrette kalkklipper ved Visby. Fra Visby kørte vi sydpå til hyttebyen ved Snäckan nær Klinthamn. Og vores leder Christian havde her valgt et fremragende sted ! En lang række af Gotlands specialiteter kunne ses lige omkring hytterne og i græsplænerne ved legepladsen, og sågar groede der Sværd-Skovlilje ved trappen til badehuset ! Hyttebyen er omgivet af åben fyrreskov på kalk med tørre og fugtige partier. Desuden er der kun kort afstand til et stort strandsø- og strandengsområde, hvor rovternerne velvilligt optrådte for os, og det lykkedes at indfange en snog af den særlige gotlandske varietet uden gule nakkepletter. Af et lille udpluk af floraen omkring hyttebyen kan jeg nævne hele 15 orkidéarter, bl.a. Flueblomst, Rød Skovlilje, Ridder-Gøgeurt, Horndrager, Rød Hullæbe og Langakset og Tætblomstret Trådspore. Desuden var der Ensidig, Skærm-, Enblomstret, Grønlig og Klokke-Vintergrøn og ellers Dansk Astragel, Bitter Mælkeurt, Mangeblomstret Ranunkel, Kantbælg og i vejgrøfter Hvas Avneknippe. Fra det nærliggende strandengsområde skal jeg blot nævne Slangetunge, Sort Rævehale i store mængder, Kvast-Høgeurt, Blåaks, Pile-Alant og Stivhåret Ranunkel. Næsten hver aften kunne vi i det nu køligere vejr afslutte med en kortere eller længere rundtur omkring hyttebyen og enkelte aftener blev klokken over 11 før vi stoppede. Tirsdag den 3. juli
Denne dag stod sydspidsen af Gotland som dagens mål og vi lagde ud ved Stockviken, et fuglereservat ved kysten. På vejen derned må jeg da lige nævne, at jeg endelig fik set traner fremragende, da 2 stk. passerede lige over bussen i lav højde. Ved Stockviken deltes vi i 2 hold, hvor det ene gik ned til fugletårnet, og jeg gik med en flok ud over de græssede strandoverdrev, der netop var åbnet efter fuglenes yngeltid. Af specialiteter var der Spydbladet Skjolddrager, Mangeblomstret Ranunkel, Stivhåret Ranunkel, Blåaks, Strand-Loppeurt, Aks-Ærenpris, Bitter Mælkeurt, Alm. Månerude, Slangetunge, Purløg, Kantbælg og Bakke-Potentil. Da vi endelig kiggede opad på vej tilbage, optrådte et par havørne med ungefodring for næsen af os til stor irritation for fuglefolket, der kun nåede at se de to af dem. Vi forsatte herefter til Muskmür, en sø omgivet af sumpe og kalkkær. Her fik jeg så set et af mine ønsker - et rigtigt, veludviklet skæne-kær. Yderst var der rørskov af Hvas Avneknippe, herefter en zone med tuet vegetation af Rust-Skæne og Sort Skæne, og ellers var der Hvidgul Gøgeurt, Blodplettet Gøgeurt, Traunsteiners Gøgeurt, Langakset Trådspore, Sump-Hullæbe, Flueblomst, Melet Kodriver, Skede-Star, Krognæb-Star, Blågrøn Star, Loppe-Star, Vibefedt, Rosmarin-Pil og mængder af Bredbladet Kæruld. Der kom gang i kameraerne, da nogle svalehaler flagrede omkring os, men at fotografere dem - det er ikke nemt ! Næste stop var Hoburgen - et parti med kalklipper ud mod Østersøen. Der blev gået på jagt efter fossiler ved stranden - især søliljestilke var hyppige, men også isboden blev ivrigt besøgt i de nu 30 graders varme. På de nordvendte kalkskrænter var Murrude hyppig, og ellers kan fra området nævnes Glat Rottehale, Vår-Potentil, Bakke-Soløje, Svalerod, Trekløft-Stenbræk, Sand-Frøstjerne, Trenervet Snerre, Aks-Ærenpris, Sort Dværgmispel, Ager-Kohvede, Plettet Kongepen og mængder af Slangehovede, hvis imponerende blå blomsteraks ses overalt på Gotland og da også er den regionale blomst. På vej tilbage aflagde vi et besøg på Bottarvegården, der er et frilandsmuseum med en gård i gammel Gotlandsk stil med tage af Hvas Avneknippe. Tagrør er ret så sjælden på Gotland, hvorfor man tidligere brugte den meget almindelige Hvas Avneknippe til tagene. I haven blev der hurtigt opdaget hvidhalset fluesnapper og omkring gården den gamle lægeplante Hjertespand. Vi var ikke kommet langt før der blev råbt kongeørn - tilfældigvis lige ved Hundlamssør rasteplads syd for Burgsvik, hvor vi gjorde et lille stop. Kongeørnen slog sig ned i toppen af et træ ikke så langt væk og alle fik den at se tydeligt. Men den kan man jo ikke blive ved at se på, så hurtigt blev der kigget nedad igen og se ! - der stod da Storblomstret Brunelle. Desuden groede der Løgurt i en lavning. En lokal landmand, der fik en lift med bussen til Burgsvik, fortalte, at havørnen var regelmæssig i området, og at han havde set den fange harer og kaniner i sin have !
Torsdag den 5. juli
Turen derover var pragtfuld ! Der var havblik og ca. 30 grader, men havet gav en kølende friskhed. Vel ankommet til havnepladsen på Stora Karlsø fik vi at vide, at vi ikke selv måtte gå rundt på øen. Dog var det tilladt at færdes omkring havnearealet, og jeg kunne hurtigt se, at der var nok af spændende planter at kigge på der. Så jeg valgte at blive ved havnen og lave en grundig floraliste, mens de fleste andre fulgte en guide på rundtur på øen. Det var jo fuglefjeldene, der trak, men jeg kunne fra havnen se alle de ineteressante fuglearter fiske som alk, lomvie og tejst. Desuden var der stenvender på stranden. Stranden var nærmest et rullestensalvar med overgang til tør strandoverdrev. Af spændende planter var der Foldfrø, Rank Hjørneklap, Skinnende Storkenæb, Farve-Vajd, Svalerod, Håret Flitteraks, Finsk Røn, Weichsel, Bugtet Frøstjerne, Glat Rottehale, Sten-Bynke og Farve-Mysike. I længere afstand fra havet på kalkoverdrev fandt jeg bl.a. Filtet Soløje, Due-Skabiose, Nikkende Limurt, Lav Tidsel, Knoldet Mjødurt, Plettet Kongepen, Vår-Potentil, Eng-Havre, Læge-Baldrian, Smalbladet Klokke, Skov-Kløver og Grenet Edderkopurt i store mængder. Forekomsten af Skov-Kløver her er vist nok den eneste kendte på Gotland. Fra de kratklædte kalkskrænter kan jeg supplere med Tyndakset Gøgeurt, Fjeld-Ribs og Blå Anemone. Holdet, der gik rundturen på øen supplerede med bl.a Klippe-Røn, Vår-Adonis, Kugleblomst og Store Karlsø-specialiteten Kalk-Salat. Endelig groede der i huler i kalkklippen Murrude og Rundfinnet Radeløv. Af fugle havde de bl.a. havørn, turteldue og dværgterne, mens den ventede karmindompap ikke blev set trods ihærdig eftersøgning. Endelig må jeg nævne, at fuglefjeldet ses bedst lige ved fyrtårnet. Vel ankommet til Klinthamn igen blev der købt ind ved røgeriet på havnen. Og det kan anbefales ! Friske søtunger til 50 kr. kiloet og ikke mindst varmrøgede laksefinner til 2 kr. pr. stk er klart noget af det bedste og billigste, der er at få på Gotland. Fredag den 6. juli Dagens udflugt var lagt til lokaliteter på nordøen og ikke mindst til Fårö. Vi fik et ophold ved Fårösund, da en deltager kom for sent til den gratis færge til øen. Og der er jo altid noget botanik, man kunne kigge på i ventetiden. Ved stranden var der Sort Rævehale og i vejkanter bl.a. Hjorterod, Pile-Alant og Svalerod. Og se om der ikke også kom en apollo flyvende forbi ! Første planlagte lokalitet var Alnäsaträsk - en sø nær havet omgivet af sumpe og kær og i længere afstand en tør, alvarlignende vegetation. Trane og stor regnspove var nok det bedste blandt fuglene ved søen, mens alvaret bød på hjejle. Som sædvanlig skuffede floraen ikke, for i alvarvegetationen fandt vi bl.a. Bjerg-Kløver, Hvid Stenurt, Bjerg-Stenurt, Nikkende Limurt, Lav Tidsel, Knoldet Mjødurt, store mængder af den smukke Nikkende Tidsel, Aks-Ærenpris, (Åben ?) Kobjælde, Ridder-Gøgeurt, Vår-Potentil, Rød Hullæbe, Plettet Kongepen, Kvast-Høgeurt og Pile-Alant. Ved søen var der kalkkær og strandoverdrev med Hvas Avneknippe, Sort Skæne, Melet Kodriver, Vibefedt, Langakset Trådspore, Sump-Hullæbe, Strand-Tusindgylden og Spydbladet Skjolddrager. Frokosten blev indtaget ved den næste lokalitet, Ulla Hau. Den østlige del af Fårö er et stort flyvesandsområde, hvor man gennem plantning af nåletræer - især Skov-Fyr - har forsøgt at dæmpe sandflugten. Nåleskoven ved Ulla Hau er nu blevet så gammel, at en lang række af de nordiske nåleskovsarter har etablerete sig. Floraen er derfor helt anderledes end på resten af Gotland. En spændende art på de åbne sandarelaer er myreløven, og det lykkedes da også at finde nogle af de velkendte tragte i sandet. Som sædvanligt var der meget varmt i den vindstille skov, så det kneb med energien. Men jeg har her stykket lidt sammen af mine egne og andre deltageres notater. I skoven var der Linnæa i store tæpper og i blomst - en smuk, lille plante - og desuden Knærod, Hjertebladet Fliglæbe, Femradet Ulvefod, Alm. Ulvefod, Snylterod, Ensidig Vintergrøn, Grønlig Vintergrøn og Liden Vintergrøn. Nærmere stranden ændrede floraen sig med flere lyselskende arter som Knoldet Mjødurt, Plettet Kongepen, Kobjælde sp. og Nikkende Limurt. Herefter kørte vi op til den nordligste del af øen - til Langhammers, hvor der på stranden står et stort antal rauker - isolerede kalstenstøtter. Raukerne er op til 5 m høje og har fantastiske, nærmest skulpturagtige former, så der blev fotograferet ivrigt. Andre deltagere ledte efter fossiler, gik i bad i Østersøen eller gik på jagt efter planter, fugle og andet kryb. Landskabet var ret særpræget. Stranden er meget stejl og helt fyldt med rullesten - vel en effekt af den hastige og kraftige landhævning siden istiden. Bag stranden ligger lave kalkklipper og herefter en meget tør og åben vegetation domineret af op til 1 m høje enebuske og ellers ingen højere træer overhovedet. Landskabet lignede nærmest en lav Middelhavs-maki. Jeg kan da også lige nævne, at den sidste lokalitet for ellekrage på Gotland netop var her ved Langhammers. Den specielle vegetation er opstået efter lang tids fåregræsning. På de åbne flader mellem enerne og i læ og skygge af buskene var der bl.a. Farve-Mysike, Svalerod, Rød Dværgmispel, Filtet Soløje, Blå Anemone, Vår-Potentil, Voldtimian, Blåaks og Aks-Ærenpris. Imellem stenene på stranden fandt vi Skinende Storkenæb og på raukerne voksede Murrude. Lørdag den 7. juli
Vi kørte mod nord til Lichershamn nord for Visby. Bussen blev placeret ved havnen i Lickershamn, og man kunne så vælge at gå ud til et rauk-område med Gotlands højerste rauk - Jungfuklint - eller til et vældpåvirket kalkkær - Grausne Källmyr. Jeg valgte Grausne Källmyr, for jeg kan nu godt lide de gotlandske skæne-kær. I vejkanten nær stranden på vej til kæret var der Filtet Soløje, Ru Bittermælk, Due-Skabiose, Blodrød Storkenæb og Tornet Tidsel - en art jeg længe gerne har villet se i Danmark, hvor den er ret så sjælden. Grausne Källmyr er omgivet af den efterhånden velkendte åbne fyrreskov på kalk med arter som Knippe-Gipsurt, Kvast-Høgeurt, Rød Dværgmispel, Læge-Baldrian, Kantbælg, Bakke-Gøgelilje, Bakke-Stilkaks og Rød Hullæbe. Kæret var meget flot og stort med en tæt tuet vegetation af Sort Skæne og Rust-Skæne vekslende med åbne, rene kalkflader. Spredt imellem og på tuerne stod bl.a. Krognæb-Star, Skede-Star, Blågrøn Star, Bredbladet Kæruld, Butblomstret Siv, Melet Kodriver, Mose-Bjørnebrod og orkideerne Kødfarvet Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe, Sump-Hullæbe, Flueblomst, Langakset Trådspore og Vellugtende Trådspore. Fra de andres tur til Jungfruklint kan følgende nævnes. Ved Lickershamn havn blev der set krumnæbbet ryle, islandsk ryle og rovterne, og i skoven ved Jungfruklint var der sortspætte. Skoven omkring Jungfruklint er en fyrre-blandskov på kalk, hvor der blev set planter som Bakketidsel, Rød Hullæbe, Bakke-Stilkaks, Nikkende Flitteraks, Håret Flitteraks, Bitter Mælkeurt, Rederod og en orchis-art under stærk mistanke for at være Spitzels Gøgeurt. Desuden var der markfirben og svalehale. Næste stop var Träskmyr, Gotland største udrænede kær. Kæret afvandes af Vasteån, som er et af de få vandløb, der ikke har fået sit løb ændret ved udretning eller digning. Vi parkerede bussen ved en sluse, der regulerer forårsflommen gennem kæret. Träskmyr er overvejende domineret af Hvas Avneknippe, men med et bælte af mere lav kærvegetation langs kanterne. Det var dette bælte, der trak, da det er et velkendt voksested for én af Gotlands specialiteter Mose-Gøgeurt. Vi fandt desværre ikke Mose-Gøgeurt, men meget andet som Sort Pil, Rust-Skæne, Sort Skæne, Langakset Trådspore, Sump-Hullæbe, Melet Kodriver, Liden Padderok, Butblomstret Siv, Bredbladet Kæruld, Læge-Baldrian, Liden Blærerod og Alm/Slank Blærerod. Som sædvanlig fløj svalehaler rundt om os og ellers blev der af fugle blot set et par traner. På den åbne, tørre vejkant, hvor vi holdte, stod der bl.a. Storblomstret Brunelle og Smalbladet Klokke, og i den omgivende fyrre-blandskov var der Vår-Fladbælg, Nikkende Flitteraks, Blå Anemone, Sanikel, Rederod og Fruebær. Dagens og turens sidste mål var Fardume, hvor der var mulighed for at slappe lidt af i skyggen, grave efter fossiler i Fardume mergelbrud, se på fugle fra fugletårnet ved Fardumeträsk eller kigge på planter i vejkanten. Der var godt med fossiler i mergelbruddet, og alle fik vist noget med hjem. Ved Fardumeträsk blev der set rørhøg, dværgterne, rodterne og skægmejse. Ved mergelbruddet og i vejkanterne blev der foruden svalehaler set Håret Flitteraks, Ager-Kohvede, der overalt pryder vejkanterne på Gotland sammen med Slangehovede, Smalbladet Klokke, Svalerod, Akeleje, Rød Dværgmispel, Skov-Gøgelilje, Langakset Trådspore og Sværd-Skovlilje. Søndag den 8. juli Vi var tidligt på færde denne dag, for vi skulle nå den første færge fra Visby til Oscarshamn. Alle var vist blevet mætte af indtryk, for der blev ikke noteret meget på hjemturen gennem Sverige. Vi var i Århus ved 22 - tiden. Til sidst et lille regnskab. Af for mig nye planter, der også kan ses i Danmark fik jeg set 21. De bedste synes jeg var Storblomstret Brunelle, Spydbladet Skjolddrager, Skærm-Vintergrøn og Enblomstret Vintergrøn. Men det var nu også godt at få set Bakke-Stilkaks og Tornet Tidsel. Af nye "fremmede" planter fik jeg set Håret Flitteraks, Vellugtende Trådspore, Traunsteiners Gøgeurt, Blodplettet Gøgeurt, Ungarsk Vikke, Mose-Bjørnebrod og Sten-Bynke. Af fugle fik jeg endelig set traner, kongeørn og tejst rigtigt godt, og af nye arter fik jeg set alk, lomvie og stenvender. Svalehale og apollo var selvfølgelig et mega-hit og endelig var det interessant at få set den gotlandske varietet af snog. Tilbage til "Rejser i udlandet" Tilbage til BVPs hjemmeside |
