Floraen på Horsens-egnen før og nu

Bent Vestergaard Petersen

Floraen på Horsens-egnen har undergået store forandringer i de sidste 50 til 75 år. Samfundet har udviklet sig - vi er blevet flere, Horsens er vokset betydeligt, og landbruget omkring byen er blevet intensiveret. Mange naturområder på Horsens-egnen er ændret eller helt ødelagt, men spredt i landskabet findes dog små pletter, der ikke er ændret væsentligt i de sidste 75 år.

Den første undersøgelse af floraen omkring Horsens

Fra ca. 1900 til 1915 blev floraen på Horsens-egnen grundigt undersøgt af Knud Wiinstedt. Knud Wiinstedt var apotekersøn og født og opvokset i Horsens. Mens han studerede til farmaceut på sin fars apotek, indsamlede han planter til et herbarium, hvilket krævedes for at bestå eksamen. Planterne blev indsamlet i omegnen af Horsens, og han fik efterhånden et grundigt indblik i vegetationen og floraen på egnen. Hans optegnelser blev udgivet i en stor artikel i Botanisk Tidsskrift i 1915.

Med udgangspunkt i denne artikel vil jeg i det følgende med udvalgte eksempler fortælle om floraen omkring Horsens anno 1900 sammenlignet med i dag.

Engene syd for Horsens

Ved århundredeskiftet lå der udstrakte enge syd for Horsens fra Boller Strand og i et strøg langs Dagnæs Bæk til Spedalsø Enge. Engene blev udnyttet til græsning og høslæt. Floraen var artsrig og indeholdt mange iøjnefaldende planter som Engblomme, Hjertegræs, Maj-Gøgeurt og andre orkideer. Ind imellem groede den lille Melet Kodriver med smukke lyserøde blomster.

Melet Kodriver kan kun trives, hvor jordbunden er fugtig og har et højt indhold af kalk. Under engene lå da også store mængder af kalkholdige muslingeskaller fra dengang, da havet strakte sig længere ind omkring Horsens. Melet Kodriver tåler ikke gødning og er helt afhængig af, at vegetationen omkring den holdes lav ved græsning eller høslæt.

Efterhånden som engene blev afvandet, opdyrket, gødsket eller bebygget, blev Melet Kodriver sjældnere. De sidste eksemplarer blev set så sent som i 1960'erne ved Boller Strand, og planten er nu helt forsvundet fra Horsens-egnen. I dag findes Melet Kodriver kun i et par moser på Sjælland og en del steder langs kysten på Bornholm.

Ved Boller Strand findes stadig rester af de artsrige enge på pletter, der fortsat græsses, og hvor gødskningen har været begrænset.

De sjældneste planter er forsvundet, men der kan endnu ses flere mindre almindelige arter sammen med mange orkideer. Her kan nævnes Engblomme, Gul Frøstjerne, Vinget Perikon, Kær-Fladbælg, Eng-Troldurt, Tue-Star, Festgræs, Tæppegræs, Butblomstret Siv, Maj-Gøgeurt, Kødfarvet

Gøgeurt og Purpur-Gøgeurt.

Mange nye arter er kommet til

Siden år 1900 er der ikke kun forsvundet planter fra Horsens-egnen, der er faktisk kommet mange nye til. De fleste er dog ikke kommet af sig selv. Gennem øget trafik imellem landene er en masse frø blevet transporteret fra udlandet til Danmark, og nogle har formået at spire og brede sig. De findes for det meste på havnearealer, langs jernbaner og veje og som ukrudt i vores haver og marker. Et velkendt eksempel er Kæmpe-Bjørneklo, der oprindeligt stammer fra Rusland.

Et andet eksempel kan ses ved stranden nedenfor Boller Nederskov. På et mindre areal ved Fiskbæks udløb blev der sidst i 1980'erne fundet en lille bestand af Farve-Vajd, der formentlig er spredt hertil fra tidligere dyrkning. Planten er op til en meter høj med blågrønne, pilformet omfattende blade og gule blomster.

Farve-Vajd blev oprindeligt indført som farveplante, da man kunne udvinde et klart blåt farvestof af den. Planten findes også som vildtvoksende i Danmark, men kun i den sydøstlige varmeste del af landet. Der er en lille mulighed for, at Farve-Vajd er blevet spredt med havstrømme fra de sydøstlige Øer til Horsens Fjord.

Bjerg-Perikon trives stadig på Dysbjerg

Længere ude langs sydsiden af Horsens Fjord ligger den isolerede bakkeknold Dysbjerg. Knolden består af sand med et tyndt lag lerjord øverst. Den sydlige del er bortgravet som grus, mens nordsiden synes uberørt bortset fra en plantning af Bævreasp.

Floraen på Dysbjerg er ret artsrig og har ikke ændret sig væsentligt de sidste 75 år. På den nordvendte skrænt findes stadig den sjældne Bjerg-Perikon sammen med Kornet Stenbræk, Eng-Havre, Dunet Havre, Hjertegræs, Knoldet Mjødurt, Hulkravet Kodriver, Vild Hør og Bredbladet Timian.

Bjerg-Perikon er den sjældneste art af Perikon, vi har i Danmark. Den findes

især på krat- og skovklædte kystskrænter i den sydlige del af landet.

I kratskoven på toppen af Dysbjerg findes mængder af Blå Anemone sammen med Tyndakset Gøgeurt. Blå Anemone er blevet sjældnere i omegnen af Horsens, desværre nok på grund af opgravning. Den kan dog endnu findes på særlig stejle skovskrænter flere steder omkring Horsens.

Da Nørrestrand var salt

Også på nordsiden af Horsens Fjord har der været fundet mange spændende og sjældne planter. De fleste er nu forsvundet på grund af tilgroning og bebyggelse.

Nørrestrand var før sluserne blev bygget i 1915 mere saltpåvirket end i dag. Der var mange vandplanter både fra ferskvand og saltvand. Man kunne for eksempel finde de små græsagtige brakvandsplanter Dværg-Bændeltang og Almindelig Havgræs.

Arealerne rundt om Nørrestrand blev drevet ved høslæt eller græsning og bestod af rørsumpe, strandenge og strandoverdrev. Af sjældne planter var der Samel, Eng-Byg, Tykbladet Fladstjerne, Slangetunge, Spæd Kløver og Eng-Ensian.

De lave arealer var omgivet af lysåbne græssede skrænter. På nordsiden er der fundet Merian, men ellers er de fleste sjældne planter fundet på skrænterne ved Sundet. Herfra kan nævnes Stivhåret og Klæbrig Hønsetarm, Ru Bittermælk, Håret Viol, Jordbær-Potentil, Bakke-Jordbær og Bjerg-Perikon.

I dag er alle de sjældne strandengs-planter forsvundet, dels på grund af at Nørrestrand er blevet til en ferskvandssø, men også på grund af tilgroningen. Det er dog stadig muligt at finde et par af de mere almindelige. Ved Lindskov Knude findes en bevoksning af Strand-Kogleaks med de skarpt trekantede stængler. Det er også muligt at finde Blågrøn Kogleaks, der har runde stængler.

Skræntfloraen er også blevet væsentligt forarmet. Et lyspunkt viste der sig dog i 1994. På sydøst-siden af Nørrestrand blev den sjældne Jordbær-Potentil genfundet. Som navnet lyder minder den på blomster og blade meget om en Jordbær. Planten danner dog ikke røde bær, men derimod små nødder med et hvidligt fedtlegeme i den ene ende. Fedtet yndes af myrer, der indsamler frøene, og herved spreder dem.

En sjælden Rose ved Stensballe

Skrænterne fra Sundet til Husodde har ligeledes været græssede og lysåbne. De er i dag stort set bebyggede eller tilgroet med et tæt krat af buske og træer.

På skrænterne er der blandt andet fundet Bakke-Jordbær, Nikkende Limurt, Bjerg-Perikon og Kost-Nellike. Mest kendt er området dog for en gammel angivelse af Langstilket Filt-Rose, der i dag kun er kendt fra Egholm i Limfjorden. Langstilket Filt-Rose er let kendelig ved de langstilkede hyben og spinkle, svagt buede torne. En grundig gennemgang af de mange Roser, der i dag findes på skrænterne, kan muligvis vise, at den stadig findes her.

Omkring den gamle Odder-bane kan der findes rester af skræntfloraen. Mest interessant er en ret hyppig forekomst af den sjældne Sort Fladbælg, der findes hist og her fra Sundet til Brakør Skov. Navnet har den fået, idet den bliver helt sort, når den visner.

Horsens-egnens botaniske klenodie

En af de største sjældenheder på Horsens-egnen gror på en ca. 5 meter høj strandskrænt ved Sondrup Strand. Det drejer sig om Trekløft-Alant, der har været kendt herfra i mindst 100 år. Trekløft-Alant ligner en Asters, men har mindre brunlige blomster i september, og det er ikke en plante man vil plukke til pynt. Den er meget sjælden i Danmark og kendt fra under 10 steder.

Skrænten ved Sondrup Strand ligger nær en parkeringsplads og er nogle steder ret befærdet. Færdslen synes dog ikke at skade planten. Tværtimod hjælper den til at holde skrænten lysåben, netop som Trekløft-Alant foretrækker. Tidligere har skrænten været mindre tilgroet. Merian, der er fundet på skrænten for år tilbage, tåler ingen skygge og synes nu at være forsvundet.

En urskov i Uldrup Bakker

Længere ude langs nordsiden af Horsens Fjord ligger Uldrup Bakker. Tidligere var store dele af området afgræsset og fremstod som hedebakker med hedemoser i lavningerne. Nu er store dele af arealet opdyrket, tilplantet eller tilgroet, og kun et mindre fredet areal nær kysten er stadig lysåbent.

Strandskrænten nedenfor Uldrup Bakker var tidligere et lysåbent egekrat, der blev holdt nede af får. Floraen var interessant med arter som Fladstrået Rapgræs, Dunet Havre, Opret Kobjælde, Nikkende Limurt, Blodrød Storkenæb, Knoldet Mjødurt, Pile-Alant og Plettet Kongepen.

I dag er skrænten ligeledes under kraftig tilgroning, men den er dog stadig et besøg værd, da vegetationen minder om en urskov. På skrænten gror mange meget gamle egetræer med et tæt krat af Brombær og slyngende og klatrende planter forneden. Der kan blandt andet ses store mængder af Humle.

Som en sidste rest af det tidligere lysåbne skræntsamfund kan ses en lille plet med den storblomstrede Blodrød Storkenæb. Planterne har det dog ikke godt. De er ranglede og under overgroning af mere skyggetålende urter.

Den smukke blå Opret Kobjælde kan stadig ses i området, men ikke i de kystnære dele. Den er blevet set i 1970'erne ved Olufsborg, men synes nu forsvundet herfra. I dag skal man til arealerne ved Trustrup for at finde den.

Kobjælder på Holger Danskes Høj

Også i egnen vest for Horsens har der groet Opret Kobjælde flere steder. En af lokaliteterne var gravhøjen med navnet Holger Danskes Høj nord for Bygholm Sø.

Omkring 1900 var arealerne nord for Bygholm Å overvejende græssede og ligeledes gravhøjen. Bygholm Sø blev først dannet ved en opstemning af Bygholm Å i begyndelsen af dette århundrede. På selve gravhøjen groede ud over Opret Kobjælde desuden Eng-Havre og den sjældne Bredbægret Ensian.

Siden er græsningen ophørt og store dele beplantet eller opdyrket. Der har dog i perioder været afgræsning omkring Holger Danskes Høj, men i mellemtiden er den blevet frahegnet og er derved groet til. I 1980'erne kunne der på højen endnu findes et par arter fra åbne arealer nemlig Tjærenellike og Kornet Stenbræk.

Gravhøjen er for nylig blevet plejet og krattet på den skåret ned. Det bliver interessant at se om nogle af de mere spændende arter har overlevet.

En steppeplante ved Bygholm sø

Tæt ved Holger Danskes Høj gror en meget sjælden plante i vejkanten. Det drejer sig om Kassubisk Vikke. Den ligner den almindelige Muse-Vikke, men den er større og kraftigere og har mere brunviolette blomster. Kassubisk Vikke er en steppeplante, der foretrækker solbeskinnede, varme sydvendte bakker. I Danmark er den især fundet på lyngbakker og i åbne egekrat og er kun kendt fra få steder i Jylland.

På nordsiden af Bygholm Sø har Kassubisk Vikke haft et fint voksested på de sydvendte tidligere lysåbne bakker. Efter arealernes tilgroning og opdyrkning har den formået at overleve i kanten af vejen langs skoven. Den gror desuden næsten udelukkende på nordsiden af vejen, hvor solen rigtig varmer.

Horsens Kommune genskaber et overdrev

På nordsiden af Bygholm Sø er der etableret et lysåbent græsareal mod vest. Dette rekreative område gødskes ikke, og vegetationen afslås regelmæssigt af Horsens Kommune.

En grundig gennemgang af arealet for nylig viste, at der pletvist groede flere mindre almindelige plantearter. Blandt andet ses flere steder større bestande af den smukke hvide forårsblomstrende Kornet Stenbræk sammen med Knold-Ranunkel, Forskelligfarvet Forglemmigej, Stribet Kløver og Liden Fugleklo. Alle disse arter er typiske for det efterhånden sjældne plantesamfund, der kaldes overdrev.

Undlades gødskningen og fortsætter det regelmæssige høslæt, vil arealet efterhånden kunne udvikle sig til et fint overdrev med mange farvestrålende planter - og med tiden vil Kassubisk Vikke nok også kunne sprede sig hertil og få et mere naturligt voksested end en vejkant.

En lav tidsel i Bygholm Ådal

Vest for Bygholm Sø løber Bygholm Å (Kørup Å) gennem en nogle steder ret smal dal med stejle skråninger. Man kan få en flot udsigt over dele af dalen fra naturstien syd for Bygholm Å.

Tidligere var hele dalen græsset eller blev drevet ved høslæt, og floraen var artsrig med flere sjældne arter. Ikke alt er i dag forsvundet. På særlig stejle skrænter og våde partier har gødskning og opdyrkning været umuliggjort, og her findes stadig en lang række ualmindelige plantearter.

En af de mere interessante er Lav Tidsel. Hos Lav Tidsel sidder blomsterne helt nede ved jorden, og den har da ingen stængel. I mere tæt vegetation kan den dog sætte en kort stængel for at få blomsterne op i lyset. Lav Tidsel gror på tørre ugødskede, græssede skrænter, og den er meget sjælden i det sydlige Jylland.

Meget glædeligt blev Opret Kobjælde genfundet i Bygholm Ådal i 1995 efter ikke at have været set i 90 år. Da Opret Kobjælde er en storblomstret og farvestrålende plante, der frister til opgravning, vil det nærmere findested ikke blive oplyst. Køb i stedet planten i en planteskole.

Stagsrode Skov er endnu et besøg værd

Som det fremgår af det foregående, er det især de lysåbne, ugødskede arealer, der er blevet ændret gennem de sidste 100 år. Plantearter, der kræver meget lys og som ikke tåler gødskning, er da også gået stærkt tilbage i Danmark. Flere er allerede uddøde eller i stor fare for at forsvinde fra den danske flora.

Vore skove har derimod gennemgået væsentligt mindre ændringer de sidste 100 år. Et problem er dog den mere intensive drift af skovene med dræning og renafdrift. Også indplantning af fremmede træarter som Ahorn og arter af nåletræer er et problem for den oprindelige skovflora.

I Stagsrode Skov på nordsiden af Vejle Fjord er floraen stort set uændret i de kystnære dele. Skoven rummer stadig mange arter af orkideer i store bestande, hvoraf den mest velkendte er Stor Gøgeurt. Dog er plantning af nåletræer i de kystnære dele uheldigt. Nåletræerne giver en tæt skygge gennem hele året, og de nedfaldne nåle ændrer jordbunden til ugunst for planterne.

Etableringen af P-pladsen ved Stenhøj er problematisk. Den er anlagt i de mest sårbare dele af skoven og har ledt publikum direkte ud til de sjældne orkideer. I dag er Stor Gøgeurt således udryddet indenfor en kilometers afstand fra parkeringspladsen.

Blomsterplukning i orden

På særligt besøgte naturområder og omkring de større byer kan plukning og opgravning udrydde nogle af de iøjnefaldende og eftertragtede arter. I Hansted Skov skal man nu lede længe efter Blå Anemone, og Kodriverne er helt væk. I Rold Skov og Boller Overskov ses der nær rastepladserne mængder af gravehuller, hvor der før stod Fladkravet Kodriver.

De udvalgte eksempler ovenfor viser imidlertid, at det ikke er plukning og opgravning, der er den væsentligste årsag til at planterne forsvinder. Ændring af driften eller direkte ødelæggelse af en lokalitet har langt større betydning. Der er stadigvæk mange steder omkring Horsens, hvor man kan plukke sig en pragtfuld markbuket.