Israel -
natur og landskaber
Landet Israel
Israel er ret lille land, areal 27.000 km2 og af form som
Jylland,
dvs. 350 km fra nord til syd og ca. 100 km på det bredeste sted. På en
dag kan
man derfor nemt køre fra de snedækkede tinder på Mt. Hermon i nord til
den
bagende ørken ved Elat i syd.
Israel har en befolkning på ca. 5 millioner, der er koncentreret i den
nordlige
del af landet. Af større byer kan nævnes Jerusalem, Tel Aviv, Haifa,
Beer
Sheba og Elat.
Israels natur
Selv om Israel er et lille land, er naturen og landskaberne afvekslende.
Langs middelhavskysten er landet fladt og klimaet er varmt og relativt
fugtigt.
Her ses den mest intensive opdyrkning med mange citrusfrugtplantager.
Yderst
langs kysten er der klitterræn og sumpede områder, der dog
hovedsageligt er
afvandet og opdyrket. Mod nord er der enkelte bjerge med oprindelig
skov eller
maki, f.eks. Karmel-bjerget ved Haifa.
Fra Middelhavet hæver landet sig jævnt op mod højlandet i øst, der ved
Jerusalem ligger i 1000 m højde og i nordøst går op i 2300 m på Mt.
Hermon,
det højeste bjerg i Israel. Højlandet er meget goldt efter 6000 års
overudnyttelse og landskabet steppeagtigt. Enkelte steder er der dog
anlagt
plantager af diverse træarter. Kun omkring Genezereth Sø er der en
frodigere
vegetation.
Mod øst ligger Jordan-dalen, der i en stor del af sin længde ligger
under
havets overflade, således 45 m ved Genezereth Sø og 400 m ved Det Døde
Hav.
Den nordlige del af af dalen er frodig og stort set opdyrket, mens den
sydlige
del er halvørken med ekstremet ved saltørkenen omkring Det Døde Hav,
hvor der
pga. den lave beliggenhed er tropiske temperaturer, men meget tørt.
Fra Det Døde Hav og sydpå hæver dalen sig langsomt op til havniveau ved
Elat,
den sydligste by i Israel. Samtidig går halvørkenen gradvist over i
ægte
ørken ved Elat med 20 mm regn om året og op til 45 graders varme.
Negev-ørkenen udgør den sydlige halvdel af Israel og ligger i
gennemsnit ca.
500 m over havet med højere bjerge rundt omkring. Mod nord og nordvest
går
ørkenen gradvist over i halvørken og til sidst middelhavsklima. I den
vestlige
del af Negev ligger et fladt steppeområde bestående af sand sammenblæst
fra
Sinai-ørkenen.
![]() Foto: Klaus Mortensen
|
Fauna og flora i Israel Israel ligger mellem de 3 kontinenter Europa, Afrika og Asien er floraen og faunaen er derfor meget artsrig og varieret med både europæiske, afrikanske og asiatisk-arabiske arter. Af planter er der i Israel kendt ca. 2800 arter, hvoraf 500 er endemiske for Negev-ørkenen. Af pattedyr regnes 116 arter som oprindelige i Israel. Israel har 163 arter af ynglefugle, hvoraf 72 er trækfugle. Der er i alt set ca. 500 arter af fugle i landet og der opdages hele tiden nye tilfældige gæster. Krybdyr-faunaen er rig med hele 97 arter, mens det tørre klima og mange års dræning af vådområder kun giver plads til 7 arter af padder. |
At se på fugle i Israel
Israel er et godt land at se på fugle i, da der er kort afstand mellem
de
enkelte fuglelokaliteter.
Beliggenheden gør, at landet i forårs- og efterårsmånederne passeres af
store mængder af trækkende fugle på vej mellem Afrika og Europa eller
Asien.
Endvidere yngler der nogle asiatiske og afrikanske arter i området,
ligesom en
del fuglearter overvintrer der.
Den bedste tid at se på fugle i området er derfor i forårsmånederne
februar
til april, hvor både vintergæster, trækfugle og ynglefugle kan ses. Om
foråret er klimaet desuden behageligt.
Det kan lige nævnes, at vi på turen på 14 dage så 240 arter.