NATURHISTORISK FORENING FOR HORSENS
REFERATER Forårstur til Åbjerg Skov ved Bygholm Å 30. april 2025. På en dejlig forårsdag tog vi ud til Åbjerg skoven, hvor der endnu er rester af gammel skov, med mulighed for at finde mange forskellige arter af blomster. Bent Vestergård, der var turleder, fortalte spændende om de forskellige blomster, som vi fandt. Blomster/planter vi så: Haveguldnælde, Klokkehyacint, Vorterod, Liden Lærkespore, Vedbend Ærenpris, Hvid Anemone, Stor Fladstjerne, Kratviol, Løgkarse, Febernellikerod, Topstar, en anden star, der voksede alene, Almindelig Hæg, Skovsyre, Mangeløv, Miliegræs, Skavgræs, Desmerurt, Stinkende Storkenæb, Firblad, Skælrod, Kærmindesøster, Skovstorkenæb, Mark-Frytle, Kornet Stenbræk, Korsknap, St. Hansurt, Burresnerre, Arum, Dagpragtstjerne, Lav (Likener). Bent fortalte: På P-pladsen, hvor vi mødtes, fandt vi straks haveguldnælde. Den er formentlig landet her på et tidspunkt i forbindelse med haveaffald. Den sætter ikke frø, har sølvhvidt på bladene. Alm. guldnælde, der især findes syd for Horsens, har ikke sølv på bladene. Klokkehyacint – klokkescilla blå med opadbøjede kronblade. Man dyrker også en hybrid klokkescilla. Der findes en italiensk og en spansk klokkescilla. Den italienske arts kronblade bøjer ikke op. Vorterod, 2 slags i Danmark. En der har ynglelegemer (vorter) og en anden slags i Nordjylland, der sætter frø. Liden Lærkespore med bælge ligesom ærter, violette blomster. Når bælgene modnes, bøjer de ned. Der er noget fedt i bælgene, som myrerne godt kan lide, så frøerne spredes derved af myrerne. Vedbend Ærenpris. Hvid Anemone snylter på svampe i jordbunden (80 % af alle planter snylter på svampe). Anemoner med mærkelige blade kan skyldes galmyg, der lægger deres æg i bladene. Larverne suger energi fra bladene og får dem til at vokse mærkeligt. En anden mulighed er et svampeangreb. Anemoner spredes via rodstængler og er helt ens. Nogle steder sker der mutationer, og man kan så se klynger, der ser lidt anderledes ud og som indbyrdes er helt ens. Stor Fladstjerne har 3 grifler, Hønsetarm, der ligner) har 5 grifler. Og begge har 5 kløvede kronblade. Kratviol, har en tyk hvidlig spore. Martsviolen dufter. Løgkarse, kan bruges til mad. Den smager af en blanding af løg og karse. Febernellikerod endnu ikke sprunget ud. Stargræs, trekantet stængel, 60 arter i Danmark, græsser har runde stængler. Store tuer der vokser i væld er Topstar. Der var også en anden star med hanaks og hunaks, der voksede alene. Almindelig hæg, lugter af blåsyre, blomsterne står opad. Glansbladet Hæg ligner, men har glinsende blade - og den er invasiv i Danmark. Skovsyre i blomst, smager syrligt. Bregner vokser i spidsen, mange delte blade Mangeløv. Miliegræs, bliver ca. 1,5 m højt. Skavgræs - en Padderokke med kisel er brugt til at slibe med. Desmerurt, bliver spredt af myrer, vokser sammen med stinkende storkenæb. Desmerurt er via DNA i familie med hyld. På grund af denne spredningsmetode tager spredning af anemoner, Desmerurt og andre planter over 100 år til en ny skov. Firblad med 4 blade her i Danmark, har en hvid blomst - den hører til Trebladfamilien! Skælrod. Vi ledte efter skælrod, hvor Bent vidste, at den plejede at vokse, og havde næsten opgivet at finde den, da der pludselig blev fundet en, og derefter kunne vi få øje på mange. Den var ved at afblomstre. Kærmindesøster med sin smukke blå farve. Skovstorkenæb. Frytle, kendes fra græsser ved at deres blade sidder i 3 rækker op ad strået. Græs har kun 2 rækker. Kornet stenbræk har kornede rødder, vokser hvor det er meget tørt. Den har 5 hele kronblade hvor Stor Fladstjerne har 5 kløvede kronblade. Korsknap, støvdragerne laver et kors. St. Hansurt endnu ikke i blomst. Burresnerre, også kaldet Præstelus, kransbladfamilien. Arum (tidligere dansk ingefær, meget giftig). Dagpragtstjerne, dog uden blomst endnu. Tjærenellike på bakken ved Åbjerg Skovvej om en måned. Lav, den mest nøjsomme organisme, der findes. Lever af de næringsstoffer der komme fra luften og ganske lidt fra træet, det vokser på. Haveguldnælde, klokkehyacint, vorterod. Insekter : Vi talte også lidt om nogle af insekterne som vi så: Lille humleflue, Skovrandøje, Aurora, Smælder (bille) kan give et smæld, deraf navnet, her på stedet findes der sjældne svirrefluer. Fugle : Munk, gærdesmutte, bogfinke, musvit, blåmejse, musvåge, gråkrage, allike. Dyr: Vi så flere butsnudede frøer. Referent Marianne Fock Generalforsamling 24. marts 2025 Formandens beretning 2025 - PDF (186 KB) Referat af Generalforsamlingen 2025 - PDF (260 KB) Klelund Plantage 2. november 2024. Fin tur til Klelund plantage i dag. 5 deltagere fra Horsens og 3 fra Vejle. Stille vejr med sol. Flere af deltagerne så 1 vildsvin på vejen til Fugletårnet. Fra tårnet blev der set en ulv, desværre ikke noget doku-skud. Der blev kikket lidt på svampe, gået tur til mlndestenen for flyverne, forulykkede på stedet i 44. Drukket kaffe i Myreturen. På vej ud af plantagen, kørte vi ned ad en sidevej, for at se rådyr, desværre uden held. Referent Lene Gredal Svampetur i Bjerre Skov 20. oktober 2024. Vi havde en rigtig fin svampetur 20.10 til Bjerre skov. Vi var så heldige at have Christian Illsø som guide. Vi startede ved P plads 4 og fulgte mountainbikesporet. Vi fandt en del svampe, men ikke så mange spiselige. En enkelt Karl Johan, en indigo, kantareller, bl.a. tragtkantarel. Violet ametysthat frarådes, da den indeholde arsen. Til gengæld er violet ridderheksehat spiselige, men ikke alle kan tåle den. Støvbolde er ok når de er unge og faste. Vi bestemte svampene ved fugletårnet og fik i tilgift havørn og traner. Referent: Lene Gredal Tur til Den geografiske have I Kolding d 23.august 2024. Vi var 7 det mødtes med en guide kl 10.30 til en tur rundt i haven. Vejrudsigten sagde regnvejr, det var nok grunden til, at vi stort set var alene i haven. Vi kom rundt i de verdensdele, haven er inddelt i. Spændende. Sydbøg, mammutblad, vandgran, solcypres, 3 slags japansk gran, rosenhave, urtehave, stauder, væksthus. Haven er helt klart et besøg værd, også i regnvejr, og må være flot i maj, når alt begynder at blomster. Referent: Lene Gredal Tur til Addit hede 4.august 2024. Turleder Carsten Fynbo. Vi mødte 11 op til turen. Det startede med lidt regn, men solen kom frem, og med den sommerfuglene. Carsten fortalte om området. Der har tidligere ligget en privat flyveplads, samt en flygtninge lejr for tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig. Desuden en flygtningekirkegård. Alle dele er nu nedlagt. Lyngen blomsterede og duftede. Mange dejlige blomster, bl.a bakkenellike. Carsten havde lovet, at vi hver især ville se noget vi aldrig havde set før. For mit vedkommende blev det bl.a krabbeedderkop, og blodpletlarve på engbrandbæger. Referent: Lene Gredal Referat fra løvfrø-tur 15. maj 2024 Onsdag d, 15. maj kl. 19.30 mødtes en lille gruppe frøentusiaster på den nederste p-plads ved Moesgaard Museum. Vi ville se og høre den almindelige løvfrø, der blot er 3,5 - 5 cm stor, men med en kraftig stemme. Den har været i stærk tilbagegang, men spreder sig nu, fordi mennesket søger at forbedre deres levemuligheder med flere vandhuller. Det er Danmarks eneste frø med sugekopper på fødderne og den lever det meste af sit liv i træer og buske. På engelsk hedder den treefrog Vi gik ned og inspicerede vandhullet, der i år var så vandfyldt, at vi ikke kunne komme om på den anden side af vandet. Vi hørte og så en del fugle: Gransanger, løvsanger, munk, gulspurv, hvid vipstjert, bogfinke, solsort, rødhals og senere i et tilstødende vandhul, vandriksen. Men frøerne så og hørte vi ikke. Vi havde naturligvis te/kaffe med, og vi gik op og satte os ved busstoppestedet, hvor der er bænke med udsigt over området. Efter et stykke tid gik vi ned igen, i håb om, at vi dog kunne høre og/eller se frøerne. Men nej, ingenting. Nærmest på slaget 21.30 var de der så. De satte i med deres meget kraftige kvækken og var tæt omkring os, nærmest kun en meter fra os, og vi ledte og ledte, men kunne ikke se dem. Så nærmest som ved en kontakt stoppede lyden. Vi var tilfredse, nu havde vi i hvert tilfælde hørt dem. Vi stod der lidt endnu, og som ved en kontakt startede de igen og blev ved et stykke tid, hvorefter de igen stoppede brat. Vores tvivl, om der overhovedet var frøer ved vandhullet, blev fuldstændig gjort til skamme. Almindelig løvfrø er nataktiv, så de ville blive ved med at kvække efter at vi var kørt. En fin aftentur. Referent: Marianne Fock Fotos og video kan ses på Facebook : Se meget mere om os på Facebook |
Siden er sidst opdateret
8.maj 2025