Nørrestrand - min yndlingslokalitet


På denne side vil jeg præsentere min yndlingslokalitet - Nørrestrand ved Horsens.

Jeg har fotos og notater fra området siden 1976 og jeg er ved at finde gamle dias frem og få dem scannet og gjort klar - og det kan jo tage sin tid !









På billedet til højre går jeg rundt mellem Sump-Hullæbe, der blev fundet her ved Nørrestrand i 2005 af Lars Eg Hoppe. Der blev talt tæt på 200 blomstrende planter, men mange af dem bliver afbidt af rådyr eller de græssende kreaturer.

Jeg mellem
                      Sump-Hullæbe
Foto: Jan Vesterholt

Sump-Hullæbe

Bent
                      blandt Kødfarvet Gøgeurt
Foto: Hafa Asovic
Sump-Hullæbe er virkelig en flot orkidé. Ud over Sump-Hullæbe rummer kæret andre gode arter som Krognæb-Star, Skede-Star, Blågrøn Star, Hjertegræs, Butblomstret Siv, Blågrå Siv, Maj-Gøgeurt, Vinget Perikon, Eng-troldurt og Tvebo Baldrian.
Ved Sundet, hvor Nørrestrand munder ud i Horsens Fjord, er der et sted en meget stor bestand af Kødfarvet Gøgeurt. I 2005, hvor billedet er taget, blev bestanden optalt til mindst 100.000 planter. Jeg står midt i den tætteste del af bestanden, hvor der var 150 planter pr. m2 .

Som en lille smagsprøve på, hvad man kan opleve ved Nørrestrand, kan jeg opfordre til at læse følgende korte beskrivelse af Nørrestrands botaniske kvaliteter, som jeg skrev til Dansk Botanisk Forenings tidsskrift URT i 1995.


NØRRESTRAND VED HORSENS

Bent Vestergaard Petersen

Lige før Hansted Å løber ud i Horsens Fjord, danner den nordøst for Horsens et udstrakt lavvandet brakvandsområde, Nørrestrand, omgivet af enge og sumpe, der mod syd går over i stejle mere eller mindre tilgroede skrænter. Gennem Sundet står Nørrestrand i forbindelse med Horsens Fjord.
På grund af det varierede landskab er floraen artsrig, så det er muligt at finde planter fra mange forskellige plantesamfund indenfor et begrænset areal.


TØRSKOET I ET EKSTREMRIGKÆR

En af Nørrestrands attraktioner er en vandresti gennem et kalkkær, eller ekstremrigkær, hvor een af karakterarterne for dette plantesamfund, Butblomstret Siv, flere steder gror helt op til stien.
Kalkkæret ligger langs den sydøstligste bred af Nørrestrand omgivet af andre botanisk værdifulde områder. Det er derfor oplagt at starte med en tur her.
Man kommer ind i området ved at følge en cykel/gangsti via en bro over Sundet, Nørrestrands udløb i Horsens Fjord. Stien går først gennem noget kratskov, der er præget af tidligere bebyggelse, men længere fremme skifter krattet karakter til mere naturlig skov med interessante arter som Skælrod, Sanikel, Aks-Rapunsel, Rød Kornel, Skov-Hullæbe og Ægbladet Fliglæbe.
Længere mod øst ligger der græssede skrænter syd for stien og åben rørsump og kær mod nord. En kraftig vældpåvirkning ved foden af skrænterne har bremset tilgroningen, og rørskoven er ret åben med en artsrig lavtvoksende flora. I vældzonen, som stien passerer, ligger et stort kalkkær domineret af Butblomstret Siv iblandet Tvebo Baldrian, Vinget Perikon, Leverurt, Eng-Troldurt, Vand-Brandbæger, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt og Purpur-Gøgeurt. Purpur-Gøgeurt har her et af sine sydligste forekomster i Danmark, men er desværre forsvindende p.gr.a. tilgroning. Med held kan man finde krydsningen mellem Maj- og Purpur-Gøgeurt, der kun er kendt få steder i landet.


MYRER ELSKER JORDBÆR-POTENTIL

De nordvendte skrænter syd for kalkkæret bærer præg af tidligere tilgroning og gødskning, men på de stejleste partier ses en spændende og artsrig overdrevsvegetation.
På skrænterne gror en større bestand af den i Sydjylland sjældne Jordbær-Potentil. Som navnet lyder, minder den på blomster og blade meget om en Jordbær. Planten danner dog ikke røde bær, men derimod små nøddder med et hvidligt fedtlegeme i den ene ende. Fedtet yndes af myrer, der indsamler frøene og herved spreder dem.
På skrænterne vokser iøvrigt Lyng-Snerre, Djævelsbid, Hulkravet Kodriver, Alm. Mælkeurt, Kransbørste, Hunde-Viol, Krat-Fladbælg, Kornet Stenbræk, Knold-Ranunkel, Vår-Star, Lancetbladet Høgeurt, Skov-Gøgelilje, Bredbladet Timian og Lav Tidsel.


ROD I PLANTESAMFUNDENE

I 1915 blev der bygget en sluse i Sundet for at forhindre indstrømning af saltvand fra fjorden til Nørrestrand. Vandet i Nørrestrand blev herved gradvist mere ferskt og de artsrige strandenge, der tidligere fandtes i den østligste del af Nørrestrand blev langsomt omdannet til mere ferske enge.
Rester af strandenge kan ses flere steder bl.a. på halvøen Lindskov Knude, der fra syd deler Nørrestrand i to bassiner.
Her kan man opleve en mindre bevoksning af Butblomstret Siv i en mærkelig artsfattig blandingsvegetation med Vand-Klaseskærm og Gifttyde og de salttålende Strand-Kogleaks, Strand-Svingel, Sylt-Star og Blågrøn Kogleaks.
På Lindskov Knude er der etableret fåregræsning og på overdrevet på den tørreste del kan man se den indslæbte sjældne Guldhavre sammen med flere mere almindelige overdrevsarter.


GAMLE LÆGEPLANTER

Ved den nu nedrevne hovedgård, Hammersholm, nordvest for Nørrestrand ligger en større rasteplads med en pragtfuld udsigt over vestenden af Nørrestrand. Langs grusvejene i den tidligere park vokser flere gamle læge- og prydplanter som Hundetunge og de mere almindelige Marts-Viol, Læge-Oksetunge og Alm. Katost.
For foden af en lav skrænt lige øst for rastepladsen ligger et artsrigt kær, der for tiden afgræsses af skotsk højlandskvæg. Her vokser Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Hjertegræs, Fladtrykt Kogleaks, Kær-Trehage, Nøgle-Skræppe, Vand-Brandbæger, Gifttyde og Vand-Klaseskærm.


ADGANGSFORHOLD

Nørrestrand er fredet som jagtreservat med offentlig adgang på de kommunalt ejede arealer mod syd og vest.
Parkering er nemt, idet man blot kan stille sin bil langs en af vejene i bebyggelsen umiddelbart syd for Nørrestrand og følge en af de mange stier ind i området. Der er også anlagt mindre rastepladser flere steder, f.eks. ved Horsens Vandrehjem og ved Hammersholm nordvest for Nørrestrand.