Mallorcas natur, flora og fauna

GEOGRAFI

Fakta om Mallorca

Mallorca ligger i den vestlige del af Middelhavsområdet på højde med Barcelona.
Det er den største af øgruppen Balearerne sammen med øerne Menorca, Ibiza, Formentera og 12 mindre ubeboede.
Arealet er på 3.640 km
2 – altså på størrelse og af form ca. som Fyn.
Mallorca har en fastboende befolkning på 640.000. Hertil kommer turisterne, hvor Mallorca besøges af 10 millioner om året især i juni til september.
Det højeste bjerg er Puig Major på 1450 m.
De største byer er Palma de Mallorca (320.000 indbyggere), Manacor, Inca og Alcudia.

Klima på Mallorca

Mallorca har en middeltemperatur på 16 grader. Den koldeste måned er januar med 10 grader i snit og de varmeste er juli og august med 25 grader i snit. Der er meget sjældent frost da det omgivende hav holder temperaturen høj gennem vinteren. I Danmark er temperaturen 8 grader i snit - januar med 0 grader – juli-august med 16 grader.
Nedbøren på Mallorca svinger meget afhængig af geografien. Der falder om året 400 mm i læ af bjergene og op mod 1500 mm i Tramuntana. Mallorca har en mild, våd vinter og en tør, varm sommer – altså subtropisk klima. I Danmark falder om året 500 til 1000 mm afhængig af geografien, men nedbøren er mere jævnt fordelt over året, dog med et tørt forår og en våd højsommer.
Bjergkæden Tramuntana på den nordlige del af Mallorca opsamler det meste af regnen ude fra havet og skærmer resten af øen mod regn og kraftige vinde.
Caves Arta
Kysten nær Arta på Mallorcas østkyst
Torrent de Pareis
Torrent de Pareis i Tramuntana-bjergene
LANDSKABER

Tramuntana-bjergene er af kalk og er overvejende dækket af skov af Aleppo-Fyr og Sten-Eg. De højeste dele har mere sparsom skov med løvfældene træer iblandet, og de lavere dele er der maki og garigue.
I bjergene er der mange regnkløfter – Torrents – hvoraf nogle er ret let tilgængelige og rummer en interessant natur – f.eks. Torrent de Pareis.

Mod øst ligger de lavere kalkbjerge Serres de Llevant med højder op til 600 m bevokset med maki og garigue.
Her er der mange kalkstenshuler med drypsten.

Midtøen er flad og er den frodigste del. Jordbunden er nemlig dannet af aflejret materiale fra perioder med havdækning og nedskyllet materiale fra bjergene.
Stort set alt er opdyrket med korn og grønsager, oliven, mandler, appelsiner, vin og frugt.

Sydøen er flad og ikke særlig frugtbar.
Her ligger flere salinaer og sumpe, der ønskes udlagt som naturreservater, men turismen trænger sig på.

Palma ligger mod sydvest i et stærkt kulturpåvirket område, men dog ikke langt fra Tramuntana-bjergenes spændende natur.

Endelig er der nordøst-hjørnet af øen, hvor vi hovedsageligt kørte rundt med store ferske og salte sumpe i Albufera-reservatet omgivet af landbrugsarealer og bugterne ved Alcudia og Pollenca med turistområder, men dog plads til klitter og fyrreskove.


GEOLOGI OG LIDT VEGETATIONS-HISTORIE

Geologi

Kalkklipperne er dannet for 150 millioner år siden som aflejringer af kalkholdige smådyr og alger mm. i et hav i Juratiden. På denne tid lå der en gren af et stort hav - Tethys-havet - der strakte sig ind mellem Afrika og Nordeuropa.
På grund af kontinental-driften er kontinental-pladen med Afrika siden blevet presset op mod Europa, så havbunden og kalklippen langsomt har hævet sig, så de kalkbjerge vi i dag ser omkring Middelhavet efterhånden blev dannet.
Mallorca blev hævet over havniveau i Miocæn-tiden (den øvre del af Tertiær-tiden) for ca. 18 millioner år.

Den midterste, flade del af Mallorca er gentagne gange blevet oversvømmet og tørlagt på grund af  skiftende havniveau. I perioder med højt havniveau har her ligget koralrev, og da Gibraltar-strædet lukkede og Middelhavet udtørrede, lå her saltsøer. I perioder under istiderne har området endda været dækket af ferskvand på grund af en opstemmmende virkning gennem dannelse af sandkysterne ved Alcudia og en øget tilstrømning af regnvand fra de omkringliggende højdedrag.

Menneskets indflydelse - Kulturpåvirkninger

Mallorca har været beboet i 6000 år.

De første mennesker var jægere og samlere, der bosatte sig i de mange huler på øen, og de har kun haft små påvirkninger af landskabet. De var gode til at bruge en stenslynge – heraf øernes navn – Balearerne - efter ”bal”, der betyder sten.

Men ellers har øen været besøgt og hærget af mange folkelsag – den lå jo behageligt som et hvilested for forskellige søfarere i Middelhavet. Der har været Fønikere, Grækere, Kartagere, Romere, Vandaler, Vikinger og har været under Byzantisk styre, Maurisk styre m.fl.

Men det var især Romerne, der havde stor indflydelse på øens natur. Øen var oprindeligt bevokset med stedsegrønne skove af især Sten-Eg. Romerne begyndte omkring 150 f.Kr. at rydde egeskovene til skibsbygning mm. og de indførte vin- og olivendyrkning. De medbragte også en lang række dyr og planter bevidst og ubevidst.

Med Romerne tager omdannelsen af vegetationen fart. De mere plane, muldrige arealer blev omdannet til dyrkede marker, og hvor jordbunden var uegnet til agerbrug, græssede mængder af geder og får, der forhindrede at skoven kunne gendannes. Efterhånden blev de velkendte meditterane naturtyper maki og garigue dannet. De er et resultat af  overgræsning, afbrænding mv. af de naturlige skove.
Bro fra Romertiden ved
                      Pollenca
Bro fra Romertiden i Pollenca

FLORA OG VEGETATION PÅ MALLORCA

Mallorca rummer ca. 1500 plantearter, (og et utal forvildede fra dyrkning) heraf er ca. 30 endemiske, dvs. de findes ikke andre steder i Verden.
Danmark's flora tæller ca. 1700 oprindelige og almindelige indslæbte arter.
Så det ses tydeligt, at floraen er en del rigere på Mallorcas 3.640 km2 end i Danmarks 43.000 km2

De fleste plantefamilier og -slægter er velkendte fra Danmark.

Hottentotfigen
Hottentotfigen er almindelig plantet og forvildet
Af ikke danske plantefamilier på Mallorca kan nævnes :

Santalaceae – Sandelfamilien – Nålebæger – 3 arter
Rafflesiaceae – snyltere – 2 arter
Aizoaceae – Middagsblomst – Hottentotfigen - 3 spontane arter og flere forvildede afrikanske prydplanter
Paeoniaceae – Pæon/Bonderose - 1 art endemisk
Lauraceae – Laurbær – 1 art
Capparidaceae - Kapers - 1 art
Zygophyllaceae – 3 arter
Rutaceae – stinkende urter – 4 arter
Cneoraceae – busk – 1 art
Anacardiaceae – Pistacie, Mastik, Terpentintræ – 2 arter
Buxaceae – Buksbom – 1 art
Frankeniaceae – 3 arter
Trapaceae – Hornnød - 1 art
Theligonaceae – 1 art
Globulariaceae – Kugleblomst - 2 arter
Posidoniaceae – havplante – 1 art
Dioscoreaceae - 1 art
Arecaceae - palmer - mange arter dyrkes og een er vild - Dværgpalme
Plantefamiler, der er særligt artsrige på Mallorca og i det hele taget i Middelhavsområdet er :

Ærteblomstfamilien (på Mallorca 138 arter og 26 slægter – i Danmark 75 arter og 22 slægter) og de gav undertiden problemer, bl.a Medicago – Sneglebælg, Lotus – Kællingetand.

Også Kurvblomsterne (på Mallorca 164 arter og 85 slægter – i Danmark 135 arter og 58 slægter) har stor variation i området, men var generelt til at få navn på.

Vortemælk-familien er også artsrig og problemfyldt med 33 arter.

Plumbaginaceae – Hindebæger - mange hybrider og apomikter – 30 arter – mange endemiske.

Soløje-familien med 16 arter – de små arter er svære.

Gyvelkvæler-familien med 12 arter.

Liljefamilien med 40 arter – især Allium – Løg er svær.

Og så nok af interesse er der Orkidéfamilien med ca. 45 arter.

Cistus monspelensis
Cistus monspeliensis fra Soløje-familien er hyppig i klippeterræn.
Scirpus
                        holoschoenus
Scirpus holoschoenus fra Halvgræsfamilien er med sine kugleformede hoveder nem at kende.

Siv (13 arter – i Danmark 30 arter)) og halvgræsser (29 arter, heraf 12 Star-arter), der jo ellers kan volde problemer herhjemme (i Danmark 10 slægter og 84 arter), er der ret få af, så de er forholdsvis nemme at få sat navn på.
Derimod er der et utal af især enårige græsser, der er vanskelige at bestemme uden detaljerede nøgler.

Græsser :    Enårige    Flerårige
Danmark    35            95
Mallorca    90            55


Der er et stort indslag af buske i vegetationen og de mange arter ligner hinanden og kan være svære uden for blomstringen.
I Danmark er der 75 arter af vedplanter – Mallorca har ca. 100 arter. Desuden er der mange dværgbuske eller delvist forveddede halvbuske.


Og så er der manglerne !
På Mallorca mangler følgende arter :

Stor Nælde
Alm. Ene
Pastinak
Alm. Firling
Alm. Hønsetarm
Tusindfryd – andre nærtstående arter er dog almindelige

DYRELIVET PÅ MALLORCA

Stort set hele den landlevende fauna af hvirveldyr er blevet udryddet af mennesker og deres aktiviteter som brande eller af de medbragte husdyr.
Romerne og senere besøgende har siden indført/indslæbt de fleste af de landlevende hvirveldyr, der nu kan findes på Mallorca. Flere af de indførte arter har udviklet lokale variationer, der har videnskabelig værdi og søges bevaret.

Af pattedyr fandtes bl.a. :

Myotragus balearicus – "Hule-Ged" – en antelope/gede-art udnyttet og udryddet af de første mennesker på Mallorca for ca. 5000 år siden.
Man mener dens stamform er indvandret (svømmet ?) til Mallorca for ca. 5-6 millioner år siden i en periode, hvor Middelhavet var næsten udtørret. Da der ikke var rovdyr på øen den gang har den geografiske isolation siden uviklet den ved at reducere størrelsen af hjernen og sanseorganerne.

Hypnomys – en kæmpe museart, der hører til Syvsoverne (inkl. havesyvsover, hasselmus)

Nesiosites – en kæmpe art af spidsmus

I dag kan ses bl.a. :

Brud (Mustela nivalis)
Ilder (Mustela putorius furo)
Spansk pindsvin (Aethechinus algirus)
"Hvidtandet spidsmus" (Crocidura balearica )
Skovmus (Apodemus sylvaticus)
Husmus (Mus musculus )
8 arter af flagermus alene i Albufera-området
Brun hare (Lepus capensis granatensis)
Vildkanin (Oryctolagus cuniculus)
Skovmår (Martes martes)
Europæisk Genette (Genetta genetta)

Om genetten : Den bliver i dag betragtet som hjemmehørende på Mallorca, men det er faktisk den, der har haft størst indflydelse på det oprindelige dyreliv. Der kendes nemlig ikke landlevende rovdyr før mennesket kom til øen. Og det er genetten sammen med slangerne, der har ædt sig gennem den oprindelige bestand af endemiske firben.
Genettens lokale popularitet har givet anledning til hede diskussioner om den skal udryddes – i hvert fald fra de mindre øer.


Også krybdyrene har lidt hårdt under menneskerne og alle oprindelige arter er udryddet på Mallorca.
Især har genetten sammen med de indførte slanger været hård ved det endemiske firben Lilfords firben, der nu kun overlever på nogle af de små naboøer uden slanger og andre rovdyr.

En lille historie : Lilfords firben var tidligere almindeligt overalt under 500 moh. Det levede bl.a. af bærrene fra den lile busk – Dværgoliven (Cneorum tricoccon). Denne busk bøjer sine grene ned i jordhøjde ved frugtmodning og bærrene falder ikke af af sig selv, men skal fjernes aktivt. Busken er således helt afhængig af firbenet som frøspreder. Da firbene blev udryddet af menneskets indførte/indslæbte rovdyr blev Dværgoliven efterhånden meget sjældent i de lavere dele af øen. Busken kan i dag findes ret hyppigt i de højere bjerge op til 1000 moh. Den indførte skovmår spiser nemlig også frøene og lever netop i skovene oppe i bjergene.

Murgekko
Murgekko på en lodret hotelmur ved Alcudia
Af arter kan i dag findes :

Lilfords murfirben (Podarcis lilfordi) – uddød – endemisk på nogle af de mindre øer
Ibiza murfirben (P. pityuensis) – indført fra Ibiza mm.- endemisk
Hermann's landskildpadde (Testudo hermanni robertmertensi) – kun i én dal i Tramuntana
Maurisk landskildpade (Testudo graeca graeca)
Europæisk sumpskildpadde
Murgekko (Tarentolca mauritanica )
Europæisk bladfingergekko (Hemidactylus turcicus)
Hugorme-snog (Natrix maura) – indført af romerne for 2000 år siden
Hættesnog (Macroprotodon cucullatus) – giftig, men lillle


Blandt padderne er der en glædelig nyhed :

"Mallorcinsk fødelshjælperfrø" - Alytes muletensis – formodet uddød for 2000 år siden, men genopdaget i 1980 i nogle vanskeligt tilgængelige kløfter i Tramuntana-bjergene. Den lille bestand er siden blevet kunstig opformeret for at supplere bestanden.

Iøvrigt kan ses de indførte :

Iberisk Latterfrø (Rana perezi) – både hørt og set – indført af romerne for 2000 år siden
Ustribet løvfrø
Grønbroget tudse


Fugle :

Vigtige steder for fugle er Tramuntana-bjergene med hittene munkegrib og eleonorafalk.

Albufera er det rigeste fugleområde med over 200 sete arter, heraf 61 ynglende, bl.a. sultanhøne og rødhovedet and. Nord for ligger det mindre Albuferata.

På sydøen ligger salinaer med overvintrende ænder, vadefugle mm. Og så er der det åbne land med småfugle.

Der er set ca. 250 arter på Mallorca.




Sultanhøne
Sultanhøne i Albufera


Tilbage til "Mallorca 2004"

Tilbage til BVPs hjemmeside