Kendetegnet for dem er, at de skal kunne nå at vokse og sætte frø inden jorden pløjes mellem afgrøderne. Mange "ukrudtsarter" sætter et stort antal frø, der kan hvile i jorden i en del år og hurtigt spire, når de rette forhold er til stede. Andre arter klarer sig ved at have underjordiske rødder mv., der hurtigt kan danne nye planter.
Arterne i markerne fordeler sig efter klimaet og jordbundsforholdene gennem Danmark, men behandligen af jorden har også en stor betydning for forekomsten af de enkelte arter.
Billedet til højre viser viser, at Mælkebøtte er meget almindelig i flerårige græsmarker. Den kan sprede sig langt ved hjælp af de mange og lette frø og har en dybtgående rod, der hurtigt kan danne ny vækst.
 |
| De mest almindelige
ukrudtsarter er Alm. Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Alm.
Kvik, Ager-Stedmoderblomst, Enårig Rapgræs, Alm.
Hønsetarm, Mark-Forglemmigej, Glat Vejbred, Lugtløs
Kamille, Mark-Ærenpris, Storkronet Ærenpris og Fersken-,
Snerle- og Vej-Pileurt. Mange af disse arter stammer fra tanglinjer langs kysterne, hvor jordbunden netop er kraftigt gødsket og jævnligt bliver oprodet. Alm. Kvik er flerårig, mens resten er enårige arter, der når at vokse, blomstre og sætte frø mellem afgrøderne. Alm. Kvik har et kraftigt rodsystem og danner lange udløbere. Blot et lille stykke af udløberne kan vokse frem som ny plante. Alm. Kvik er et velkendt ukrudt i haver under navnet "senegræs". Billedet til venstre viser den smukke Korn-Valmue, der især kan farve marker røde, hvor jordbunden er kalkholdig. |