Foto : Jens Christian Schou/www.biopix.dk |
Højmoser modtager
udelukkende vand i
form af nedbør. De få plantearter, der forekommer i
højmoserne,
må derfor kunne nøjes med den næring, der er i
regnvandet. Multebær (til venstre) er vidt udbredt i de skandinaviske moser, men er meget sjælden i Danmark. I Lille Vildmose er den ret så hyppig, men findes ellers kun i Store Vildmose og enkelte højmoser i Nordøst-Sjælland. Den kan træffes enkelte andre steder, men så kun i små bestande. De orangegule bær er velsmagende og samles flittigt andre steder i Skandinavien. Multebær vokser på højmosens tuer sammen med Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Revling, Tranebær, Tue-Kogleaks, Tue-Kæruld (herunder) og Smalbladet Kæruld. Ud over disse få plantearter er arter af Sphagnum almindelige som S. rubellum og S. magellanicum. |
Foto : Jens Christian Schou/www.biopix.dk |
I lavningerne eller
høljerne vokser arter som Hvid Næbfrø,
Rundbladet Soldug, Liden Soldug og Langbladet Soldug (billedet til
venstre) sammen
med Sphagnum cuspidatum. I højmosen kan desuden træffes Dynd-Star, Smalbladet Mangeløv og Dun-Birk. Hvor højmosen bliver påvirket langs dyreveksler gennem mosen kan der optræde mere næringskrævende arter som f.eks. Blåtop. Langs kanten af højmosen begynder grundvandet at have en indflydelse på mosens vegetation. Denne zone kaldes laggen. Mere næringskrævende arter kan træffes her som Dun-Birk, Alm. Star, Blåtop, Mose-Bølle mm. |