Klit-vegetationen
kan inddeles i den hvide klit
nærmest kysten,
der bliver til grøn klit eller grønsværklit lidt
længere
inde i landet, hvor vegetationen bliver sammenhængende. Med tiden
sker en udvaskning af kalken i sandet, der bliver mere gråt, og
man
taler om den grå klit. Den grå klit går længst
fra havet gradvist over i klithede. I den grå klit er ikke blot sandet gråt. Vegetationen har også pletvist et gråt skær. Det er forskellige arter af rensdyrslaver og græsset Sandskæg, der giver farven. Klit-Kambunke (billedet) er en rigtig jysk specialitet. Den findes i Danmark kun i klitterrænet fra Skagen til Rømø og langs kysten af Kattegat fra Skagen til Limfjordsmundingen. På Hulsig Hede syd for Skagen er den almindelig i zonen mellem grønklit og grå klit. Sandet i den grå klit og på klitheder er fattig på kalk og andre næringsstoffer, og en lang række planter fra hederne findes derfor også her som Hedelyng, Revling, Gråris, Smalbladet Høgeurt, Hunde-Viol, Sand-Star og Blåmunke. Hvor vinden fjerner sandet i klitterrænet efterlades det tungere materiale, og der dannes sletter med grus, ral eller sten. I andre lavninger er der fjernet så meget materiale, at grundvandsspejlet er nået, og her kan man træffe forskellige typer af fugtigbunds-vegetation som kær og sumpe. I den næringsfattige grå klit og på klitheder er der ofte fattigkær i de fugtige lavninger. Almindelige plantearter i fattigkær er Klokkelyng, Tormentil, Tranebær, Vandnavle, Kragefod, græsserne Blåtop og Hunde-Hvene og halvgræsserne Smalbladet Kæruld og Almindelig Star. På tuer af Sphagnum, der tit gror i fattigkær, kan man støde på den kødædende plante Rundbladet Soldug. |
På billederne ovenfor ses
Klit-Siv og den gule
Benbræk
begge
omgivet af den violette blomstrende Klokkelyng.
Klit-Siv er hyppig i fugtige klitlavninger i Nord- og Vestjylland. I det øvrige Danmark findes den kun på Læsø, ved Saltbæk Vig, på Nekselø og på Bornholm. Benbræk findes kun i Jylland, hvor den er ret almindelig i Nord- Vest- og Midtjylland. Dens specielle navn har den fået, idet kreaturer, der græsser, hvor Benbræk vokser, ofte får kalkmangel og derfor skrøbelige knogler. I klithedens og den grå klits fugtige lavninger kan man i sensommeren også støde på den smukke Klokke-Ensian. Den er hyppig i Vest- og Nordjylland, mens den næsten er forsvundet fra Øerne og nu kun kendes fra Nordsjælland. |