Nyt om floraen i Østjylland

Spændende fund kan sendes til : Sidst opdateret 14. februar 2011.

Til Bent Vestergaard Petersens Hjemmeside.

NYT FRA 1998

Feltaktiviteten i det østjyske har åbenbart været meget høj, for der er gjort talrige spændende og interessante plantefund.
 

En indført stinkende sjældenhed  En underlig plante er blevet fundet i nærheden af Klostermølle. Den lyder det latinske navn Lysichiton americanus eller på engelsk American Skunk-cabbage (vi kan kalde den "Amerikansk Stinkdyr-kål"). Det engelske navn sigter på blomstens stank. Det er nemlig en plante fra Arum-familien, hvoraf flere arter har kraftigt stinkende blomster, der bestøves af de fluer som blomsternes "duft" tiltrækker. Indenfor Arum-familien har vi de i Danmark velkendte og mindre stinkende arter Dansk Ingefær og Kærmysse. "Stinkdyr-kål" er blot meget større med blade på over 1 meter. Den er indført fra Nordamerika til Europa som prydplante og kan åbenbart overleve herhjemme, men hvordan den er havnet ved Klostermølle er uvist. I Jylland er den desuden fundet for nogle år siden på et gods i nærheden af Tjele Langsø (billedet). Her står den i et lyst krat formentlig som en rest fra et ældre parkanlæg, for den er omgivet af et tæt bunddække af Skvalderkål.

 Vellugtende Agermåne i Østjylland

Vellugtende Agermåne ligner en kraftig udgave af Alm. Agermåne, og det er muligt arten overses. De to arter adskilles bedst på forskelle i frugtens beklædning af krogbørster. Vellugtende Agermåne er en sydlig art, der i Danmark er hyppigst på Øerne og bliver sjælden op igennem Østjylland.
I sommers blev Vellugtende Agermåne fundet på to lokaliteter i Østjylland, dels på en skrænt langs en natursti i nærheden af Oldrup mellem Odder og Horsens, og dels nær et fugletårn på sydsiden af Nørrestrand. Den er i øvrigt også kendt fra kystskrænterne nær Moesgård Strand syd for Århus.

Samel genfundet i Åkær Enge

Åkær Enge syd for Odder har længe været kendt for sin spændende flora med artsrige strandenge og ekstremrigkær. Engene har dog været noget tilgroet, indtil Århus Amt iværksatte en pleje af arealerne i form af en afgræsning. Plejen har gavnet floraen, for i de sidste år er der bl.a. set Seline, Krognæb-Star, Butblomstret Siv, Smalbladet Kællingetand, Vild Hør, Fåblomstret Kogleaks, Tykbladet Fladstjerne og Gul Frøstjerne. I 1998 blev Samel så genfundet på strandengene efter ikke at have været set i mange år. (Sidste nyt: Allerede i 1996 blev arten genfundet, men fundet var upubliceret). Er det også muligt at Sump-Hullæbe, der sidst er set i området i 1950’erne, vil dukke op igen ?

Atlas Flora Danica undersøgelsen giver resultater

I forbindelse med den igangværende Atlas Flora Danica undersøgelse af den danske flora er der gjort et par spændende fund i det østjyske.

En lille bestand af den sjældne Klokke-Vintergrøn er fundet i Skåde Skov syd for Århus. Klokke-Vintergrøn er ikke tidligere kendt fra skovene syd for Århus og er formentlig nyindvandret. Klokke-Vintergrøn ligner Liden Vintergrøn, men blomsterne har lange helt lige og udragende grifler.

Nær ved Tranbjerg syd for Århus er der i en dal fundet enkelte Sump-Hullæbe i et væld sammen med bl.a. Maj-gøgeurt. Rundt om vældet er der lidt overdrev med gode arter som Lav Tidsel, Tyndakset Gøgeurt og Stivhåret Borst. Området er for tiden uden græsning og desværre under tilgroning.

Et nyt fund er gjort af "østjyden" Tætblomstret Hullæbe. I Skørring Nederskov blev der talt ca. 30 blomstrende skud af denne sjældne art. Udenfor Østjylland er Tætblomstret Hullæbe meget sjælden.

Liden Steffensurt er genfundet i Klokkedal ved Horsens. Fra Klokkedal er der de sidste år set andre interessante arter som Krans-Konval og Tætblomstret Hullæbe.

Ligeledes er der gjort en række genfund på Endelave i 1998. På Øvre blev der fundet en del kloner af Brun Næbfrø, der formentlig er under spredning på lokaliteten. Brun Næbfrø er sidst blevet set på Øvre i 1968.
Liden Ulvefod er ikke meldt set på Øvre siden Knud Wiinstedt fandt den først i århundredet, men i 1998 blev den genfundet i enkelte eksemplarer.

Når vi nu er ved Endelave, kan det lige tilføjes, at der ved Flasken i eftersommeren blev genfundet Stilket Kilebæger, Smalbladet Hareøre, Spidshale og Mark-Tuindgylden.

Mange gode fund i Hansted Ådal

Vejle Amt har i 1998 gennemført en registrering af naturforholdene i Hansted Ådal, og der blev undervejs gjort en del interessante plantefund, der kort resumeres her. Først fra skovene i dalen.

I Nim Skov er der af nye arter fundet Ægbladet Fliglæbe og Stor Frytle, mens Tyndakset Gøgeurt nu er set på 2 voksesteder i skoven.
I Kollerup Skov fandtes Krans-Konval, Skov-Svingel i store mængder, Blå Anemone, Druemunke, Stor Frytle og Kambregne.
I Nederskov var der et par tuer af Skov-Svingel, og i Tingskov blev der fundet Snylterod.
Endelig kan der fra nogle små navnløse skove nævnes små bestande af Skov-Svingel 2 steder, Krans-Konval i 4 småskove samt Nikkende Flitteraks og Glat Hullæbe hver med ét fund.

Fra engene i bunden af Hansted Ådal var det bedste hele 3 ekstremrigkær med Butblomstret Siv, hvoraf to af lokaliteterne dog kun lå adskilt fra hinanden af ca. 150 m gødsket eng. De 3 lokaliteter blev først fundet sent på året og afventer besøg på et bedre tidspunkt. Herudover kan nævnes et fund af Kløvkrone ved Hansted Bro, hvor den åbenbart har været fast i 100 år, for Knud Wiinstedt nævner den fra samme lokalitet i en artikel fra 1915 (Overser vi denne art ? For jeg kender kun ét andet fund i Østjylland, nemlig Åkær Enge.).

Endelig blev der i vandhuller i Hansted Ådal bl.a. fundet Vandportulak ved Lund og Svømmende Sumpskærm ved Underup, og på rester af overdrev var de bedste fund Sort Fladbælg og Kransbørste ved Vinten samt Seglblad ved Lundum.

Kæmpe-Rapgræs genfundet i Grejsdalen

Vejle Amt har iværksat en målrettet eftersøgning af rødlistede plantearter. I den forbindelse er der i løbet af sommeren besøgt talrige lokaliteter og ind imellem gjort spændende fund og genfund.

Det bedste var fund af formentlig to hidtil ukendte voksesteder for Kæmpe-Rapgræs i Grejsdalen. I Grejsdalen blev ved samme lejlighed desuden fundet Tyndakset Star og af mere hyppige arter bl.a. Elfenbens-Padderok, Smuk Perikon, Skov-Springklap, Lund-Fredløs, Skov-Gøgelilje, Ægbladet Fliglæbe, Skov-Svingel, Dunet Egebregne, Fruebær, Småbladet Milturt, Kambregne, Hvid Hestehov og Skavgræs.

Også i skovene omkring Munkebjerg blev der set rigtig meget. Kæmpe-Star blev fundet i 3 bækkløfter og Strudsvinge i én (billedet). Af mere hyppige og velkendte arter fra disse skove kan nævnes Tyndakset Star, Skov-Svingel, Stor Frytle dominerende nær kysten, Lund-Fredløs, Skov-Springklap, Fruebær, Kambregne, Dunet Egebregne i mængder, Taks, Kristtorn, Ægbladet Fliglæbe og Skov-Gøgelilje.  I Vejle Amt er der også nogle rigtig gode lobeliesøer. Ved Skærsø sydvest for Egtved blev der fundet Liden Blærerod, der ikke tidligere har været angivet fra stedet. Fra den lange floraliste fra området kan desuden nævnes Tvepibet Lobelie, Strandbo, Sortgrøn Brasenføde, Sekshannet Bækarve, Hår-Tusindblad, Svømmende Sumpskærm, Mangestænglet Sumpstrå, Brun Næbfrø, Liden Soldug, Aflangbladet Vandaks, Mose-Troldurt, Tråd-Siv, Børste-Siv og Benbræk..

Spredte fund

Klatrende Lærkespore – en art, der spredes gennem skovdrift - er fundet ved Salten Langsø og ved Troldsø nær Hampen Sø.

Ølsted Ådal vest for Horsens kommer ikke op på den nærliggende Bygholm Ådals kvaliteter, men der er dog fundet kær og overdrev med bl.a. Maj-Gøgeurt, Vild Hør, Vand-Klaseskærm, Dværg-Perikon, Bredbladet Timian, Lav Tidsel og Knoldet Mjødurt.

Kvan er fundet ved udløbet af Kolding Å, ved Gudsø Vig, i Sandbjerg Vig og ved Strandhuse nordøst for Kolding. En stor bestand af Slangetunge er opdaget i Sandbjerg Vig og her blev der også fundet mængder af Tadder-Vikke, der for øvrigt desuden blev fundet ved Strandhuse nordøst for Kolding.

I Århus er der set Kantbæger (oprindelig udsået ?) ved Viborgvej/Ringgaden og Ager-Galtetand (hvem har set den i Østjylland ? Jeg har kun set den én gang i en have i Horsens.) i en have.

En stor bestand af Ægbladet Fliglæbe med over 100 blomstrende skud er set i Tønballe Skov ved Snaptun.