Nyt om floraen i Østjylland
|
Nyt fra 2010 Nyt fra 2009 Nyt fra 2008 Nyt fra 2007 Nyt fra 2006 Nyt fra 2005 Nyt fra 2004 Nyt fra 2003 Nyt fra 2002 Nyt fra 2001 Nyt fra 2000 Nyt fra 1999 Nyt fra 1998 Nyt fra 1997 Nyt fra 1996 |
NYT
FRA
2003 Et nyt fund af Vejbred-Vandaks
Hundesalat – spontan eller indslæbt i
Østjylland ? Et nyt fund af Pilledrager (rødlistet V) er gjort i en lille sø lige vest for Hærvejen ved Bjerlev Hede nær Give. Her vokser den i en pæn bestand på sandbund nær bredden. I Vejle Amt er den i øvrigt kun kendt fra 2 nygravede vandhuller, det ene på Bjerlev Hede, mens fundene i Århus Amt er af ældre dato. Endnu et nyt fund af Spæd Kløver Den meget spæde Spæd Kløver (rødlistet V) er opdaget på Halk Hoved. Den var ellers regnet som uddød i Sønderjyllands Amt. I Jylland er den i øvrigt kun kendt fra Skallingen og er i de sidste år fundet 3 steder mellem Kolding og Vejle Fjord. På Trelde Næs vokser Spæd Kløver i og langs kanter af et hjulspor gennem en lavning på et strandoverdrev med følgearter som Tudse-Siv, Harrild, Fliget Vejbred, Enårig Rapgræs, Tidlig Dværgbunke, Spyd-Mælde og Sump-Evighedsblomst. Kronløs Springklap genfundet i Vejle Amt Kronløs Springklap (rødlistet R) er
glædeligt blevet genfundet i Vejle Amt med en lille bestand i Lindfald
ved Rosenvold. Den var ellers ikke angivet fra Vejle Amt siden 1920, og
den blev regnet som uddød. Fundet i Lindfald kan muligvis dreje sig om
en gammel kendt bestand, idet der ligger et belæg på Botanisk Museum
indsamlet i 1908 ved Rosenvold. Kronløs Springklap er kun kendt fra få
spredte fund ned gennem Jylland og de sydlige Øer. Tyndakset Star på nye lokaliteter Tyndakset Star (rødlistet R) er fundet på to
nye lokaliteter i det østjyske. I Lindfald ved Rosenvold vokser ca. 10
store og mindre tuer langs en fugtig skovvej for øvrigt tæt på Kronløs
Springklap. I Dybdal Skov ved Bjerrelide syd for Horsens
er der fundet 32 tuer langs skovvej og skovsti. Underligt nok mangler
der fund af Tyndakset Star omkring Horsens, men med fundet i Dybdal
skov er springet nu blevet mindre til den næste kendte lokalitet mod
nord nemlig Østergård Skov ved Odder. Kæmpe-Star forvildet eller spontan ? Det er velkendt, at Kæmpe-Star dyrkes i
haver og kan forvildes med udkastet haveaffald. I nogle tilfælde kan
den træffes tilsyneladende vildtvoksende langs bække i fugtige kløfter,
uden at der er haver eller andre forvildede planter i nærheden, og så
kan det være vanskeligt at fastslå om den optræder spontan eller
forvildet. Kæmpe-Star er fundet flere steder i Moesgård-skovene.
Planterne ved Friheden vokser sammen med andre haveplanter tæt på
bebyggelse, men længere syd på vokser en plante lige syd for
Blommehaven i kuperet kystskov sammen med bl.a. Sanikel og Skovbyg.
Også langs en bæk i Hørret Skov vokser Kæmpe-Star helt naturligt, mens
fundet i Hattemager Skov er ret tæt på haver. Nye forvildede fund af
Kæmpe-Star er gjort i Elbæk Skov ved Horsens ret tæt på et skovbryn og
i Vejle Nørreskov. Her står en gammel tue langs en sti på kanten af en
bækgrøft sammen med bl.a. Elfenbens-Padderok. Men tæt ved ligger en
sump med Strudsvinge, Snebær og Nordisk Stormhat, der klart peger på en
forvildning, og der er da også haver tæt ved voksestedet. Purpur-Gøgeurt ved Nørrestrand Ved Nørrestrand lige øst for Lindskov Knude
blev der fundet ét individ i begyndende blomstring den 5. juni. Fundet
er interessant, idet der på De Vilde Blomsters Dag i 1988 blev fundet
et eksemplar omtrent det samme sted. Trods ihærdig eftersøgning i de
mellemliggende år blev dette individ ikke genfundet. Er det den samme
plante, der nu kan blomstre efter at fåregræsningen er afløst af
kvæggræsning, eller er der tale om ny spredning ? Purpur-Gøgeurt vokser
også lige vest for Lindskov Knude med enkelte individer, men ellers
skal man helt over på den sydøstlige side for at finde den. Et underligt sted for Kødfarvet
Gøgeurt !
Forskelligbladet Tidsel i Østjylland Forskelligbladet Tidsel er især fundet i den
nordlige del af Jylland og aftager mod syd og øst, hvor den er sjælden
og aftagende på Øerne. I Østjylland er der kun få fund. Velkendt er den
fra Hørslev Krat ved Århus, og i 2003 gav en lille efterlysning
kendskab til 6 lokaliteter i Vejle Amt – flere steder ved Fousing og
Mindstrup Mark nær Jelling, i Feldmosen ved Jelling, ved Tykhøjetvej
syd for Give, ved Gravens og i Bjerre Skov syd for Horsens. Flere af
fundene er gjort i vejkanter, der da også kan minde om artens naturlige
biotop – skovenge. Strand-Skræppe fundet på Vorsø Ca. 100 individer af Strand-Skræppe er fundet ved Vesterdam på Vorsø. Planterne er meget kraftige, næsten 1 m høje og med brede blade. Strand-Skræppe varierer meget i størrelse afhængig af næringsrigdommen i jorden på dens voksesteder. Ved Vesterdam er jorden formentlig kraftig gødsket efter skarverne, hvilket forklarer de meget kraftige planter. Der er ikke kendskab til andre fund i Østjylland i nyere tid af denne art, men gamle fund foreligger fra Binderup Bugt syd for Kolding, ved Randers, ved Katholm syd for Grenå, og den er desuden fundet et par steder på Samsø og Tunø.
Guldblomme (gullistet X) er opdaget i en
lille bestand med 8 blomstrende skud mellem grantræer på nyligt
tilplantet overdrev ved Dyndmosen nær Egtved. Andre fund af sjældnere arter Kæmpe-Rapgræs (rødlistet V) er fundet i
endnu et lille væld i Lerbæk Skov, så antallet af kendte voksesteder i
Grejsdalen nærmer sig de 20. Jordkastanje er fundet langs naturstien, der
løber på tværs (Ø-V) af Uldrup Bakker. Den blev på en ekskursion med
Botanisk Forening i 1950'erne fundet i området, men blev regnet som
forsvundet. Den er kun kendt fra ca. 10 nyere fund i Danmark, bl.a. ved
Ry og Vester Nebel. Otteradet Ulvefod har det godt ved Munkebjerg På en skovvej i en sidedal til
Saltbækkløften i Munkebjergskovene blev et enkelt eksemplar af
Otteradet Ulvefod (rødlistet R) opdaget i 2001. I 2003 blev på det
samme sted optalt ikke mindre end 25 planter, heraf 6 med sporehuse. 2
af planterne var ca. 20 cm høje med mange sporehusbærende grene og
voksede helt i kanten af skovvejen, og blev ikke opdaget i 2001. Så det
er nok disse 2 store planter, der er ophav til de mange småplanter. Den
kraftige spredning skyldes nok vegetativ formering med yngleknopper fra
spidserne af skuddene og ikke sporespiring. Det bliver spændende at
følge bestanden i de næste år. Almindelig Ulvefod er ikke almindelig Almindelig Ulvefod kan ikke længere siges at
være almindelig. Der forligger blot 9 nyere fund i Vejle Amt, og den
har desværre ikke kunnet genfindes på Randbøl Hede, hvor den sidste er
set i 1989. Nu er den imidlertid dukket op i Frederikshåb Plantage nord
for Randbøl Hede. Her blev der set ca. ½ m2 med 10 sporebærende skud på
en væltet træstub mellem mos op ad en skovvej. På en vejskrænt i
Gødding Skov overlever Almindelig Ulvefod med nød og næppe
tilgroningen. Der er nu kun to små, vegetative bevoksninger tilbage af
en tidligere langt større bestand. |