Nyt om floraen i Østjylland

 
Spændende fund kan sendes til : Bents mail
Sidst opdateret 14. februar 2011.
Til Bent Vestergaard Petersens Hjemmeside.

 


Nyt fra 2010

Nyt fra 2009

Nyt fra 2008

Nyt fra 2007

Nyt fra 2006

Nyt fra 2005

Nyt fra 2004

Nyt fra 2003

Nyt fra 2002

Nyt fra 2001

Nyt fra 2000

Nyt fra 1999

Nyt fra 1998

Nyt fra 1997

Nyt fra 1996



NYT FRA 2003

Vår-Kobjælden på Randbøl Hede

På den kendte lokalitet på Randbøl Hede blev der den 30. april i alt fundet 29 planter af Vår-Kobjælde (rødlistet V), heraf de 3 oprindelige, 8 frøplanter og 18 udplantede. For at hjælpe den stærkt truede bestand er der foretaget tre udplantninger med 12, 4 og 2 planter. 7 planter blomstrede med ialt 20 blomster, det var de tre oprindelige Vår-Kobjælder med 15 blomster, (5, 4 og 6), én frøplante med 1 og tre udplantede med 4 blomster (1, 1 og 2).

Et nyt fund af Vejbred-Vandaks

I sommeren 2002 blev der gjort et opsigtsvækkende fund af Vejbred-Vandaks (rødlistet V) i et vandhul ved Strands nord for Helgenæs. Fundet er nu bekræftet af Botanisk Museum. Vandhullet ligger på en græsset eng med en stor bestand af Tykakset Star langs den ene side. Selve vandhullet var totalt opfyldt af en tæt bestand af Vejbred-Vandaks. Vejbred-Vandaks er meget sjælden i Jylland. For nogle år siden blev den opdaget i en vandfyldt lavning på et strandoverdrev ved Stavsøre på Helgenæs. Herudover er den fra Jylland i øvrigt kun kendt fra et vandhul vest for Skødstrup nord for Århus.

Foto: Lars Skipper

Foto: Lars Skipper

Vejbred-Vandaks foretrukne biotop ser ud til at være kalkrige kær, hvor vandstanden kan svinge meget. I nogle år er den ikke set på lokaliteten ved Stavsøre, men kommer så igen næste år. De fleste af de lokaliteter i Østjylland, hvor den tidligere voksede, er i lavninger og vandhuller på strandoverdrev, f.eks. Sandbjerg Vig ved Juelsminde og Gudsø Vig ved Kolding.

Hundesalat – spontan eller indslæbt i Østjylland ?

På en tur på Jernhatten i sommer 2002 for at træne i de gule kurvblomster, dukkede et eksemplar af Hundesalat overraskende op i buketten. Hundesalat er sjælden i Danmark og regnes kun som spontan i den varmeste, sydøstlige del af Danmark. Resten af de spredte fund i Danmark anses som indslæbte som forurening i græsfrø. Jernhatten befinder sig netop i det varme storbælt-klima og er kendt for andre varmekrævende arter som Liden Sneglebælg og Knopnellike, så Hundesalat er sandsynligvis spontan her.

Salep-Gøgeurt i "Øst-Jylland".

Salep-Gøgeurt, der blev fundet i Sønderjylland i 2000, har det skidt på sit voksested. Fanatiske plantesamlere graver over halvdelen op hvert år ! Fortsætter denne egoistiske og hensynsløse fremgangsmåde, varer det ikke mange år før Salep-Gøgeurt atter forsvinder fra Sønderjylland. I år blev der kun talt 5 eksemplarer og en masse opgravningshuller ! I Jylland er Salep-Gøgeurt i øvrigt kun kendt fra 2 lokaliteter på Mols.
På Samsø har Salep-Gøgeurt flere voksesteder og her trives den godt, mens "bestanden" på Endelave kun lige overlever. Den 10. maj blev der kun set et enkelt eksemplar på det sædvanlige sted.

Nyt fund af Pilledrager

Et nyt fund af Pilledrager (rødlistet V) er gjort i en lille sø lige vest for Hærvejen ved Bjerlev Hede nær Give. Her vokser den i en pæn bestand på sandbund nær bredden. I Vejle Amt er den i øvrigt kun kendt fra 2 nygravede vandhuller, det ene på Bjerlev Hede, mens fundene i Århus Amt er af ældre dato.

Endnu et nyt fund af Spæd Kløver 

Den meget spæde Spæd Kløver (rødlistet V) er opdaget på Halk Hoved. Den var ellers regnet som uddød i Sønderjyllands Amt. I Jylland er den i øvrigt kun kendt fra Skallingen og er i de sidste år  fundet 3 steder mellem Kolding og Vejle Fjord. På Trelde Næs vokser Spæd Kløver i og langs kanter af et hjulspor gennem en lavning på et strandoverdrev med følgearter som Tudse-Siv, Harrild, Fliget Vejbred, Enårig Rapgræs, Tidlig Dværgbunke, Spyd-Mælde og Sump-Evighedsblomst.

Kronløs Springklap genfundet i Vejle Amt

Kronløs Springklap (rødlistet R) er glædeligt blevet genfundet i Vejle Amt med en lille bestand i Lindfald ved Rosenvold. Den var ellers ikke angivet fra Vejle Amt siden 1920, og den blev regnet som uddød. Fundet i Lindfald kan muligvis dreje sig om en gammel kendt bestand, idet der ligger et belæg på Botanisk Museum indsamlet i 1908 ved Rosenvold. Kronløs Springklap er kun kendt fra få spredte fund ned gennem Jylland og de sydlige Øer.

Tyndakset Star på nye lokaliteter

Tyndakset Star (rødlistet R) er fundet på to nye lokaliteter i det østjyske. I Lindfald ved Rosenvold vokser ca. 10 store og mindre tuer langs en fugtig skovvej for øvrigt tæt på Kronløs Springklap. I Dybdal Skov ved Bjerrelide syd for Horsens er der fundet 32 tuer langs skovvej og skovsti. Underligt nok mangler der fund af Tyndakset Star omkring Horsens, men med fundet i Dybdal skov er springet nu blevet mindre til den næste kendte lokalitet mod nord nemlig Østergård Skov ved Odder. 

Kæmpe-Star forvildet eller spontan ? 

Det er velkendt, at Kæmpe-Star dyrkes i haver og kan forvildes med udkastet haveaffald. I nogle tilfælde kan den træffes tilsyneladende vildtvoksende langs bække i fugtige kløfter, uden at der er haver eller andre forvildede planter i nærheden, og så kan det være vanskeligt at fastslå om den optræder spontan eller forvildet. Kæmpe-Star er fundet flere steder i Moesgård-skovene. Planterne ved Friheden vokser sammen med andre haveplanter tæt på bebyggelse, men længere syd på vokser en plante lige syd for Blommehaven i kuperet kystskov sammen med bl.a. Sanikel og Skovbyg. Også langs en bæk i Hørret Skov vokser Kæmpe-Star helt naturligt, mens fundet i Hattemager Skov er ret tæt på haver. Nye forvildede fund af Kæmpe-Star er gjort i Elbæk Skov ved Horsens ret tæt på et skovbryn og i Vejle Nørreskov. Her står en gammel tue langs en sti på kanten af en bækgrøft sammen med bl.a. Elfenbens-Padderok. Men tæt ved ligger en sump med Strudsvinge, Snebær og Nordisk Stormhat, der klart peger på en forvildning, og der er da også haver tæt ved voksestedet.
For alle fundene gælder, at der ikke er fundet småplanter i nærheden, som det ses ved de naturlige bestande ved Munkebjerg. Så de nævnte fund må alle regnes som forvildede. 

Purpur-Gøgeurt ved Nørrestrand 

Ved Nørrestrand lige øst for Lindskov Knude blev der fundet ét individ i begyndende blomstring den 5. juni. Fundet er interessant, idet der på De Vilde Blomsters Dag i 1988 blev fundet et eksemplar omtrent det samme sted. Trods ihærdig eftersøgning i de mellemliggende år blev dette individ ikke genfundet. Er det den samme plante, der nu kan blomstre efter at fåregræsningen er afløst af kvæggræsning, eller er der tale om ny spredning ? Purpur-Gøgeurt vokser også lige vest for Lindskov Knude med enkelte individer, men ellers skal man helt over på den sydøstlige side for at finde den. 

Et underligt sted for Kødfarvet Gøgeurt !

D. incarnata
Foto: Lars Skipper
I en lysning i en nåleplantage ved Giveegnens Museum vokser mindst 400 store, blomstrende individer af Kødfarvet Gøgeurt. De gror på sandet jord sammen med arter som Alm. Kongepen, Ager-Tidsel, Bitter Bakkestjerne, Ager-Padderok, Alm. Røllike og Pomerans-Høgeurt – en usædvanlig flora-sammensætning og ikke de arter, man kunne forvente sammen med Kødfarvet Gøgeurt. Oprindelsen er i øjeblikket uvist, men det skal bemærkes, at området tidligere er brugt som mergelgrav. Så orkideerne kan måske have vokset i en fugtig lavning i den gamle, kalkrige mergelgrav, der siden er blevet dækket af sand. Vegetationen virker også noget forstyrret. 

Fjer-Knopurt er ikke sjælden i Vejle Amt

Gennem en målrettet eftersøgning af Fjer-Knopurt i Vejle Amt er den blevet fundet på ca. 25 lokaliteter. Eftersøgningen var en del af et EU-overvågnings-projekt (NOVANA), som DMU står for. Fjer-Knopurt er en dansk ansvarsart med hovedparten af sine kendte, danske voksesteder i Vejle Amt. I Danmark er den kun fundet i Øst- og Midtjylland og på Fyn.
I Vejle Amt er den ret hyppig mod syd omkring Vejle, Fredericia og Kolding, mens den tynder kraftigt ud mod nord og vest. De fleste fund blev gjort i vejkanter, der ofte også ligner artens naturlige biotoper - urterige kystskrænter, skovlysninger og krat.   




Foto: Karsten Wandall

Forskelligbladet Tidsel i Østjylland

Forskelligbladet Tidsel er især fundet i den nordlige del af Jylland og aftager mod syd og øst, hvor den er sjælden og aftagende på Øerne. I Østjylland er der kun få fund. Velkendt er den fra Hørslev Krat ved Århus, og i 2003 gav en lille efterlysning kendskab til 6 lokaliteter i Vejle Amt – flere steder ved Fousing og Mindstrup Mark nær Jelling, i Feldmosen ved Jelling, ved Tykhøjetvej syd for Give, ved Gravens og i Bjerre Skov syd for Horsens. Flere af fundene er gjort i vejkanter, der da også kan minde om artens naturlige biotop – skovenge. 

Strand-Skræppe fundet på Vorsø 

Ca. 100 individer af Strand-Skræppe er fundet ved Vesterdam på Vorsø. Planterne er meget kraftige, næsten 1 m høje og med brede blade. Strand-Skræppe varierer meget i størrelse afhængig af næringsrigdommen i jorden på dens voksesteder. Ved Vesterdam er jorden formentlig kraftig gødsket efter skarverne, hvilket forklarer de meget kraftige planter. Der er ikke kendskab til andre fund i Østjylland i nyere tid af denne art, men gamle fund foreligger fra Binderup Bugt syd for Kolding, ved Randers, ved Katholm syd for Grenå, og den er desuden fundet et par steder på Samsø og Tunø.

Nogle fund af gullistede arter 

Finger-Lærkespore (gullistet A) er fundet ved Dragsmur på Mols. I Østjylland er den i nyere tid ellers kun kendt fra Dråby, Glatved Strand, Rugård Sønderskov og en skov ved Brabrand.


Engblomme ved Nørrestrand. Foto: Erik B. Andersen

Finger-Lærkespore ved Dragsmur. Foto: Lars Skipper.

Engblomme (gullistet X) er meget glædeligt genfundet ved Nørrestrand med ca. 5 store planter i et område med afhøstede Tagrør. Da det er en eftertragtet plante at grave op til haver, skal voksestedet ikke omtales nærmere. Engblomme er også fundet med 20 individer på NØ-siden af Engelsholm Sø og flere eksemplarer på en eng 1½ km nord for Grumstrup.
Ved Skærven nær Løsning er på to voksesteder fundet 56 planter af Alm. Månerude (gullistet X).

Guldblomme (gullistet X) er opdaget i en lille bestand med 8 blomstrende skud mellem grantræer på nyligt tilplantet overdrev ved Dyndmosen nær Egtved.
En halv snes planter af Mark-Tusindgylden (gullistet X) er opdaget i vejkanten på hjørnet af Grejs Bakke og Skovvænget i Grejsdalen.

Andre fund af sjældnere arter 

Kæmpe-Rapgræs (rødlistet V) er fundet i endnu et lille væld i Lerbæk Skov, så antallet af kendte voksesteder i Grejsdalen nærmer sig de 20.
3 blomstrende skud af Almindelig Snylterod er fundet i Vejle Nørreskov ved Frederik den VII's kæmpehøj.
En lille bestand af Femradet Ulvefod er opdaget i krattet omkring søen ved Skjern Ås udspring.
Tøsby Mose mellem Vejle og Give er egentlig ikke en mose, men en sø med hængesæk langs kanten. Af spændende arter fra lokaliteten kan nævnes en stor bestand af Kærmysse i hængesækken og desuden Rosmarinlyng, Tranebær og Rundbladet Soldug.
Mange kender lysningen i Ringgive Kommuneplantage med bl.a. Bruskbæger. Øst herfor ligger dog også et spændende område – det kaldes undertiden for Stilbjerg Sande – med arter som Brun Næbfrø i store, næsten rene bestande, Klokke-Ensian, Benbræk, Tue-Kogleaks, Mose-Troldurt og Plettet Gøgeurt.

Et par sjældne indslæbte arter.

Jordkastanje er fundet langs naturstien, der løber på tværs (Ø-V) af Uldrup Bakker. Den blev på en ekskursion med Botanisk Forening i 1950'erne fundet i området, men blev regnet som forsvundet. Den er kun kendt fra ca. 10 nyere fund i Danmark, bl.a. ved Ry og Vester Nebel.
Et par individer af den blåblomstrede Kæmpe-Turt er set langs en grøft ved Hornsyld.

Otteradet Ulvefod har det godt ved Munkebjerg

På en skovvej i en sidedal til Saltbækkløften i Munkebjergskovene blev et enkelt eksemplar af Otteradet Ulvefod (rødlistet R) opdaget i 2001. I 2003 blev på det samme sted optalt ikke mindre end 25 planter, heraf 6 med sporehuse. 2 af planterne var ca. 20 cm høje med mange sporehusbærende grene og voksede helt i kanten af skovvejen, og blev ikke opdaget i 2001. Så det er nok disse 2 store planter, der er ophav til de mange småplanter. Den kraftige spredning skyldes nok vegetativ formering med yngleknopper fra spidserne af skuddene og ikke sporespiring. Det bliver spændende at følge bestanden i de næste år. 

Almindelig Ulvefod er ikke almindelig

Almindelig Ulvefod kan ikke længere siges at være almindelig. Der forligger blot 9 nyere fund i Vejle Amt, og den har desværre ikke kunnet genfindes på Randbøl Hede, hvor den sidste er set i 1989. Nu er den imidlertid dukket op i Frederikshåb Plantage nord for Randbøl Hede. Her blev der set ca. ½ m2 med 10 sporebærende skud på en væltet træstub mellem mos op ad en skovvej. På en vejskrænt i Gødding Skov overlever Almindelig Ulvefod med nød og næppe tilgroningen. Der er nu kun to små, vegetative bevoksninger tilbage af en tidligere langt større bestand.